Byggeriet af anden etape af Frederikssundmotorvejen startede i begyndelsen af april i år. Der skal bygges fem kilometer motorvej og fire kilometer motortrafikvej ned til Kildedal Station.

Byggeriet af anden etape af Frederikssundmotorvejen startede i begyndelsen af april i år. Der skal bygges fem kilometer motorvej og fire kilometer motortrafikvej ned til Kildedal Station.

Så langt er de med motorvejen

Anden etape af Frederikssundmotorvejen og tværvejen ned til Kildedal Station er begyndte at slange sig rundt i landskabet. Dag for dag kommer man nærmere målet, som er ni kilometer ny vej. Lokalavisen har været på besøg

Af
Jesper Kappel

Jesper Kappel

Bid for bid kommer de nærmere målet. De store gravkøer stikker deres skeer ned i landskabet og får fat i en god portion jord – løfter det – svinger rundt med det, og lader det så falde ned i ladet på en af de mange store lastbiler, der kører jorden hen til, hvor der er brug for den. Hvor, det er, kommer vi tilbage til lidt senere.
Vi er på den – arealmæssigt – største arbejdsplads i Egedal Kommune lige i øjeblikket. Omkring 60 mand er i øjeblikket ved at bygge og anlægge anden etape af Frederikssundmotorvejen. Den består af fem kilometer ny motorvej fra Hold-Anvej i Ballerup Kommune hen til Råbrovej nord for Ledøje, og herfra bliver der bygget fire kilometer motortrafikvej, der skal gå ned til Kildedal Station. Vejen bliver kaldt en tværvej og skal lede trafik til og fra motorvejen.
”Det går godt med byggeriet. Vi har været begunstiget af noget rigtigt godt vejr, så vi er kommet godt fra start,” fortæller Henrik Jensen, der er en af de fire tilsynsførende fra Vejdirektoratet, som skal sørge for, at anlægsarbejdet går som det skal, og at tidsfristerne bliver overholdt.
”Lige nu er vi godt nok stødt på en blød bund og noget vand omkring Kong Svends Vej, og det giver udfordringer,” fortæller Henrik Jensen.
Men denne udfordring bliver klaret ved, at man graver og fjerner de 10 øverste meter jord og erstatter det med noget andet jord, der gør arealet mere stabilt, så man kan anlægge vej på området. I øjeblikket er de mange folk, gravemaskiner og lastbiler ved at bane vejen for den endelige vej. Området, hvor de ni kilometer vej skal ligge, bliver jævnet og gjort stabilt og klar til, at asfalt kan blive lagt på.

Holland og Danmark

Det er det danske firma Pihl & Søn A.S., som står for anlæggelsen af motorvejen, mens det er et hollandsk konsortium, der har ansvaret for at bygge tværvejen. De to virksomheder arbejder godt sammen, men der er bestemt forskellige måder at gøre tingene på, fortæller Henrik Jensen.
”Jeg synes, det er enormt spændende at følge hollænderne. De har nogle rigtig gode løsninger, som er helt anderledes end de danske. For hollænderne er vand ikke noget problem. De er jo vant til det hjemmefra, hvor stort set hele Holland ligger under vandoverfladen. Her i Danmark skal hollænderne fører tværvejen gennem en lille sø. Det gør de bogstaveligt talt ved at skubbe søen foran sig. Danske håndværkere ville derimod tage en del af søen og tørlægge den og så bygge vejen, men det gør hollænderne ikke,” siger Henrik Jensen og fortsætter med, at der også er forskel på, hvordan man bygger broer og tunneller.
”Hollænderne kommer med præfabrikerede elementer og sætter dem samme til en bro eller en tunnel. Danskerne støber på steder,” forklarer Henrik Jensen.

I øjeblikket arbejder omkring 60 mand på projektet. Det er et dansk og et hollandsk firma, der står for byggeriet.

I øjeblikket arbejder omkring 60 mand på projektet. Det er et dansk og et hollandsk firma, der står for byggeriet.

Tager hensyn til naturen

Når et stort byggeri som dette bliver gennemført – ja så er det en indgriben i naturen. Men ifølge Henrik Jensen så gør man meget for at beskytte naturen både før og efter byggeriet. Man har for eksempel flyttet vandhuller. Biologer har været ude at flytte fisk og andre dyr, når det har været nødvendigt, eller også har man ventet på, at dyrelivet selv skulle rykke over i det nye vandhul, før man har fyldt det gamle op. Langs de ni kilometer vej bliver der bygget 16 broer og tunneller. Flere af dem er såkaldte faunapassager, hvor dyr kan gå, uden de skal krydse motorvejen, når den bliver taget i brug. Derudover bygger man også opsamlingsbassiner langs med motorvejen. Her bliver overfladevand fra vejbanen opsamlet og renset inden det bliver ledt ud i naturen.

De hollandske håndværkere arbejder på en anden måde end de danske, fortæller tilsynsførende fra Vejdirektoratet Henrik Jensen. Når de for eksempel skal bygge en bro, sætter de den sammen af præfabrikerede elementer, som man kan se her på billedet. De danske håndværkere støber broen på stedet.

De hollandske håndværkere arbejder på en anden måde end de danske, fortæller tilsynsførende fra Vejdirektoratet Henrik Jensen. Når de for eksempel skal bygge en bro, sætter de den sammen af præfabrikerede elementer, som man kan se her på billedet. De danske håndværkere støber broen på stedet.

Jorden bliver genbrugt

Hvad sker der så med al den jord, som gravkøerne fjerner? Ja den bliver brugt til blandt andet støjvolde langs motorvejen og til at opbygge ”fundamentet” til den nye vej. På den måde bliver næsten al den jord, man fjerner, for at få plads til vejen genbrugt andre steder i projektet, og det betyder, at man sparer penge.
Som det ser ud nu, ja så overholder man tidsplanen for anlæggelsen af Frederikssundmotorvejen og tværvejen, fortæller Christian Tolderlund fra Vejdirektoratet. Han er projektleder for byggeriet:
”Vi er nok længere fremme end, vi havde forventet for et år siden. Men vi regner stadig med, at have det hele færdig i 2015 – formentlig i efteråret,” siger han.

Næsten al den jord, man fjerner for at kunne anlægge vejen, bliver brugt andre steder i projektet blandt andet til at lave støjvolde.

Næsten al den jord, man fjerner for at kunne anlægge vejen, bliver brugt andre steder i projektet blandt andet til at lave støjvolde.

Publiceret 01 August 2013 07:00