LOKALT JÆGERPRIS

Intimkoncert i Rejsestalden

koncert Det er endnu engang 'Musik mellem Fjordene', der inviterer til intimkoncert i Rejsestalden. Lørdag 30. marts er det århusianske Kajsa Vala, der stemmer guitaren og præsenterer en lang række af egne sange.

Siden hun sidste år lagde Spot festivalen ned, har hendes navn summet i krogene, og to turnéer i 2018 har skabt opmærksomhed om bandet langt uden for hjembyen Århus. I Rejsestalden optræder Kajsa solo, blot akkompagneret af hendes eget fine guitarspil.

Klare rødder

Med en islandsk mor og en dansk far har Kajsa Valas musik rødderne plantet i den nordiske muld. Men hun har i flere omgange boet i Nashville, og det har formet hendes egen fortolkning af den amerikanske musiktradition. Kajsa har skabt sin helt egen lyd. Hvis man skal placere hende i referencernes land, rammer hun skævt ind et sted imellem Alison Krauss, Gillian Welch og Cat Power.

Billetter til koncerten lørdag 3. marts kl. 20 i Rejsestalden købes på på place2book.

-vik