Fra 1. december er Agnethe Dybro Pedersen ansat som rektor på Frederikssund Gymnasium, en rolle hun har glædet sig til. Foto: BM

Fra 1. december er Agnethe Dybro Pedersen ansat som rektor på Frederikssund Gymnasium, en rolle hun har glædet sig til. Foto: BM

Ny rektor på Frederikssund Gymnasium: "Jeg slipper ikke maskinrummet helt"

Frederikssund Gymnasium har i tidligere vicerektor Agnethe Dybro Pedersen fundet en person, som fremover skal stå i spidsen for skolen

Af
Birgitte Masson

FREDERIKSSUND Nyudnævnt rektor på Frederikssund Gymnasium Agnethe Dybro Pedersen havde ikke set den komme. Telefonopkaldet midt i sommerferien fra daværende rektor Peter Bech Sørensen, som ønskede at forlade gymnasiet ved udgangen af august til fordel for et job som uddannelsespolitisk konsulent i organisationen Danske Gymnasier.

"Åh, det var tidligt", husker Agnethe Dybro Pedersen, hun tænkte.

Agnethe Dybro Pedersen sætter pris på den uformelle snak, som her sammen med nogle elever i spisepausen. Foto: BM

Agnethe Dybro Pedersen sætter pris på den uformelle snak, som her sammen med nogle elever i spisepausen. Foto: BM

"Vi var vant til, at en rektor sad i noget længere tid, så det satte mine tanker i gang. Det endte med, at jeg gik en god, lang tur rundt om Utterslev Mose sammen med vicerektor Morten Winther Ravn. Vi havde lige lavet gode, nye strategier og handlingsplaner for gymnasiet, og var enige om, at det skulle følges til dørs," fortæller Agnethe Dybro Pedersen, som har været ansat som lærer på Frederikssund Gymnasium i 16 år og været med i ledelsen i mange år.

Med andre ord betød det, at hun var nødt til at følge sin mavefornemmelse og lytte til den opbakning, hun mødte fra forskellig side. Kort og godt, så måtte hun søge jobbet efter Peter Bech Sørensen.

”Jeg kunne ikke forestille mig, at jeg nogensinde ville få en bedre chance.”

Yes, det er rigtigt det her

17 kandidater søgte stillingen som Frederikssund Gymnasiums nye rektor. Fire kom til samtale, og to gik bestyrelsen videre med. En af dem var Agnethe Dybro Pedersen, som nu, ved indgangen af december, også kan skrive rektor på Frederikssund Gymnasium på cv'et.

"Jeg er spændt, men har det også lidt sådan, ’yes, det er rigtigt det her,’ når jeg træder ind ad døren på gymnasiet om morgenen. Den respons, jeg har fået fra alle sider, har været meget positiv. Det føles rigtig rart. Man kan sige, at det er en lille smule medvind allerede, på den bane jeg er ved at lægge an til."

På spørgsmålet om, hvad hun i særlig grad ser frem til i rollen som rektor, siger hun:

"Jeg glæder mig rigtig meget, til at være den der kan få tingene til at ske, når vi får de gode ideer. Strategisk har jeg nu det overordnede fokus, og skal være den første, der rykker på tingene, vel at mærke i samspil med ledelsesgruppen, medarbejderne og eleverne. Man kan ikke gøre det her alene", slår Agnethe Dybro Pedersen fast. Hun siger, at den nye situation bedst kan beskrives, som at have stået nede i maskinrummet i 16 år, og at hun, som tiden er gået, helt naturligt er vokset ind i noget ledelse.

"I 2007 kom jeg ind i ledelsen og fik administrative forpligtelser, i 2012 blev jeg pædagogisk leder, og fra 2015 blev jeg ansat som vicerektor, og de sidste tre måneder har jeg siddet som konstitueret rektor."

Agnethe Dybro Pedersen fortæller, at øvelsen nu bliver, at kunne slippe nogle af de mange, spændende opgaver som hidtil i perioder har fyldt meget, som for eksempel eksamensplanlægningen eller undervisningen generelt:

"For mig personligt handler det nu om, at jeg skal op i helikopterperspektivet, for det kræver rollen."

Men at slippe maskinrummet helt, har hun ikke planer om:

”På et lille sted som dette, skal jeg stadig have fingrene nede i dejen indimellem, for at det giver mening oppe i helikopterperspektivet. Jeg vil for eksempel rigtig gerne være den glade vikar; det sjove er jo at undervise,” siger Agnethe med et smil og fortsætter:

”Ligesom den nære ledelse er vigtig. Lærerne ved blandt andet, at der er en åben-dør-politik på ledelseskontoret. De får ikke en leder, som barrikaderer sig bag en lukket dør. Jeg sætter selv pris på, at man også får en sludder over kaffemaskinerne og ved frokosten om stort og småt. Så behøver man ikke altid at holde lange møder med referater. Der skal også være plads til den uformelle ledelse, ligesom der skal være styr på det formelle."

Kan relatere til eleverne fra herredet

Agnethe Dybro Pedersen er opvokset på landet. Nærmere bestemt på en gård i Vendsyssel, tæt på sand, vind, lyng, ja, i en unik natur som er både vild og fascinerende.

"Bønder", svarer hun på spørgsmålet om, hvor - og ikke mindst hvad hun selv kommer fra.

"Begge slægter i min familie er opvokset på en bondegård i Vendsyssel. Man kan sige, at jeg er blevet plantet om i en muld herude, der minder om den, jeg kommer fra.”

Agnethe Dybro Pedersen fortæller, at hun så godt kan relatere til bønderne på herredet, og de første-gangs elever som går på gymnasiet. Dem, der kommer fra en familie, hvor der ikke er tradition for at gå på gymnasiet.

For det lå det ikke lige i kortene, at den unge Agnethe, som hver sommer arbejdede hos slagteren i Løkken, skulle læse videre. Og så alligevel lidt, for hun fortæller, at musikken altid har fyldt meget i hendes liv, og da man kunne få musik i gymnasiet, blev det udslagsgivende for hendes vej i uddannelsessystemet.

”Jeg ville i gymnasiet, for der kunne man få musik. Men efter studentereksamen vidste jeg ikke hvad jeg skulle, så jeg tog på højskole. En dag var jeg til en koncert i Brønderslev, hvor jeg mødte min gamle musiklærer fra gymnasiet. Han sagde, 'du skal da læse musik'. Så jeg spurgte,'hvordan gør man det?'. Du skal på universitetet', svarede han. Og så tog jeg så langt som til Ålborg." Agnethe Dybro Pedersen griner.

"Senere flyttede jeg til København, hvor jeg læste statskundskab. I København fandt jeg min mand, som er Københavner med stort k. Ham får jeg ikke ud af byen, og det gælder for så vidt også vores to teenagedrenge. Så jeg synes det er dejligt, at få mulighed for at se markerne indimellem herude."

Agnethe Dybro Pedersen er cand. mag i musik og samfundsfag. Musikken fylder stadig meget i hendes liv. Ja, for den sags skyld i hele familiens. Hendes ægtefælle er dirigent, sønneren spiller musik, og hun selv synger i kammerkor.

”Så vi render til et hav af hinandens koncerter.”

Vejen til større glæde

Frederikssund Gymnasium har ry for det gode sociale sammenhold på tværs af elev årgange. For eksempel har alle en makker fra det øjeblik de nye elever træder ind ad døren til gymnasiet. Men for Agnethe Dybro Pedersen er den høje trivsel udelukkende en tillægsgevinst. Hendes fokus ligger på kerneopgaven, fagligheden.

”Trivslen kommer også af, at eleverne føler, de mestrer at være studerende, og det er også det lærerne trives i. For leverer man undervisning af høj kvalitet, så bliver man stolt af sit arbejde, og så trives man. Vi skal ikke have trivsel for trivslens skyld. Vi er nødt til at se det i en uddannelseskontekst, så kommer alt det andet som sidegevinst, så gider folk at være her, og så gider de også at lave andre ting rundt om det faglige.”

Publiceret 03 December 2019 10:20