Fra slik i lange baner til sukker- og glutenfri kost

I årevis har Jette Christensen været holdt i skak af en invaliderende migræne, men siden hun lagde sin kost om, fik det tidligere byrådsmedlem omsider næsten bugt med sygdommen

Af
Anne Lønstrup

Frederikssund I sin barndom på Langeland boltrede Jette Christensen sig i sukker. Slik, wienerbrød, sodavand, kakaomælk og hvide boller med pålægschokolade.

”Min mor var opvokset i en fattig familie, hvor der ikke var råd til slik og søde sager, og da hun så selv fik mulighed for at forkæle sine børn, fik vi godt med sukker, og jeg spiste også sukker i smug. Jeg tænkte ikke over det. Jeg dyrkede virkelig meget motion og var slank, så jeg fortsatte med at spise rigtig usundt, til jeg var langt oppe i 20’erne,” fortæller hun.

Da hun var i begyndelsen af 30erne, blev hun imidlertid indhentet af en voldsom migræne, som siden blev meget definerende for, hvad hun kunne og ikke kunne.

”Migrænen gjorde mig ekstremt følsom over for lugte, lys og lyd, og den kunne få mig ned at ligge mange dage i træk. Sygdommen har fulgt mig siden, men for tre-fire år siden fik jeg øjnene op for, hvad sund kost kan udrette for ens helbred,” siger Jette Christensen.

Hun undgår nu så vidt muligt sukker, gluten og laktose i sin kost, ligesom hun er begyndt at dyrke yoga for at lindre sin hovedpine.

Det er ikke altid, hun kan lykkes med at spise 100 pct. efter kostplanen – f.eks. kikser det, når hun har meget travlt, eller når hun er ude – men hun har oplevet så god bedring i sit eget tilfælde, at hun altid vender tilbage til planen.

I samfundets interesse

Jette Christensen er optaget af at omsætte sin erfaring og viden til gavn for andre.

Hun har altid involveret sig, når hun oplevede, at hendes indsats kunne være med til at forbedre forholdene for andre mennesker. Da hun i 2001 flyttede fra Amager til Skibby, gik der ikke længe, før hun gik ind i forældrebestyrelsen på sin datters skole og var med til at få lukket en fritidsklub, som var ramt af vandskade og dermed ifølge embedslægen var uegnet for børn at opholde sig i. Hun var også med til at rejse økonomien til renovering af den daværende Marbækskole, hvor datteren gik.

Hun har tidligere siddet i byrådet for Venstre i Frederikssund Kommune, og det var i den periode, at interessen for kost og helbred begyndte at spire.

”Mens jeg sad i kommunens børne- og ungeudvalg, kom vi på besøg på en specialskole, hvor vi kunne se, hvor skidt de faktisk havde det, og samtidig havde jeg læst om en hollandsk undersøgelse, der viste, at seks ud af ti ADHD-børn fik det markant bedre, når de fik en sund diæt. Det gjorde mig nysgerrig, og jeg har siden hørt om lignende forsøg i mange forskellige sammenhænge, men har undret mig over, at politikerne ikke skaffer penge til forskning i emnet. Der er mange enkeltstående eksempler på, at ændret kost virker positivt ind på børn og unge med f.eks. ADHD, så det er efter min mening i samfundets interesse at få det undersøgt ordentligt,”

Kost og ADHD

Siden april har Jette Christensen fundet en ny platform at kæmpe sin kamp om sundere kost fra.

Hun er blevet valgt som formand for Frederikssunds største aftenskole, LOF, og den position bruger hun bl.a. til at fremme sundhedsdagsordenen.

Hun har meldt sig frivilligt til at arrangere debatmøder for Region Hovedstaden, hvor hun bestræber sig på at skaffe foredrag og debatter, f.eks. har hun arrangeret et debatmøde på Christiansborg 25/2, hvor Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen skal være med til at diskutere diabetes 2 og livsstil.

I samarbejde med Arne Astrup fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet er hun nu gået i gang med at søge midler fra Trygfonden til at lave en forskningsbeskrivelse, som gerne skal lede til et egentligt forskningsstudie af, hvordan sundere mad påvirker ADHD-ramte børn.

Brænder for sagen

Jette Christensen har med andre ord rigtig mange jern i ilden for at fremme den sundhedsdagsorden, som hun på sin egen krop har oplevet værdien af.

”Med alle de historier, jeg hører, og med alle de undersøgelser, der viser, at kosten har stor indflydelse på folks helbred, forstår jeg ikke, at politikerne ikke sætter mere ind på det her område. Hvorfor ikke prøve at få det ind i sundhedsvæsenet, at patienter i højere grad kan få hjælp til kost- og livsstilsændring? Jeg går og overvejer at indlevere det som borgerforslag til Folketinget. Jeg brænder jo for det,” siger hun.

Publiceret 30 November 2019 00:00