Nu kan man komme til omvisningerne Jul på Selsø. Foto: Selsø Slot

Nu kan man komme til omvisningerne Jul på Selsø. Foto: Selsø Slot

Jul på Selsø

SELSØ I år afrundes året på Selsø endnu engang i starten af december, når museet slår dørene op for Jul på Selsø. Man kan komme med på juleomvisninger 7. og 8. december kl. 13 eller kl. 15 og opleve julen før og efter juletræet kom til Danmark.

Hør om traditioner hos adelen på herregården og bønderne på godsets jorde, når en af museets omvisere inviterer indenfor i sale og stuer, der i julens anledning er oplyst af levende lys.

Billetter til arrangementet indbefatter en omvisning af en varighed af ca. en time og efterfølgende æbleskiver og gløgg i kælderkøkkenet. Der er naturligvis et alkoholfrit alternativ til børn og andre, der ønsker det. Der tilbydes to omvisninger hver dag – kl. 13 og kl. 15 – med et maksimum på 35 deltagere på hver omvisning. Billetter købes på billetto.dk

Arrangørerne opfordrer deltagere til at tage varmt tøj på, da hovedbygningen på Selsø er uopvarmet. Der vil være begrænset varme i kælderkøkkenet, men museet tilbyder tæpper til lån, hvis man ønsker det.

Publiceret 29 November 2019 00:00