Snart kan forestillingen Calendar Girls opleves i JAS. Foto: JAS

Snart kan forestillingen Calendar Girls opleves i JAS. Foto: JAS

”Calendar Girls” i JAS

JÆGERSPRIS Forestillingen "Calendar Girls" kan snart opleves i JAS. Ildsjælene fra det lille, hyggelige teater i Jægerspris fortæller, at man godt kan glæde sig til denne hjertevarme og rørende historie, som har begejstret publikum både i biograf- og teatersale verden over.

En skøn fortælling om en flok engelske husmødre og deres trummerum i den lokale Husmoderforening, hvordan relationer og venskab sættes på prøve, når en livstruende sygdom kaster sin grimme skygge ind over det lille lokalsamfund.

"Calendar Girls" rummer så meget mere end nogle letpåklædte damer, som smider tøjet i en god gerning, og viser, hvordan en lille idé kan udvikle sig til noget stort på godt og ondt.

Så kom ind i det hyggelige teater midt i Jægerspris og oplev et par timer med grin, rørende øjeblikke og stof til eftertanke.

Der er forestillinger på følgende dage: 31. oktober, 1., 2., 3. november, torsdag-fredag kl. 20, lørdag-søndag kl. 16.

Billetter kan købes på https://jas-teater.dk/ProTickets/php/index.php

Publiceret 15 October 2019 00:00