Foto: Arkiv

Foto: Arkiv

Glad viseaften med Visens Venner

FREDERIKSSUND Visens Venner Frederikssund holder viseaften i Elværket, Ved kirken 6, Frederikssund fredag den 25. oktober 2019.

Denne aften kommer Jes Sindal og Nicolai Engstrøm fra Visens Venner Glostrup samt Novicerne.

Jes og Nicolai er dygtige guitarister og visefortolkere. Jes står ofte for den gode latter, men der kan også snige sig en alvorlig vise ind, som nyder godt af Jes´ stærke fortolkning. En del af sit repertoire har Jes selv sat musik til. Nicolai skriver en del af sit repertoire selv eller oversætter fra amerikanske og nordiske artister. Han har bl.a. skrevet melodier til Tove Ditlevsens digte Tågængeren med Karen-Lis Mynster.

Novicerne er de festlige og muntre syngepiger akkompagneret af pianist Leif. Der er lagt op til festlige og også pikante viser fortolket af Jette, Herdis og Ellen, med bl.a. Den lille frække Frederik, Vardes vilde liv og Sådan var det ikke i 90’erne

Alle kan møde op og få en dejlig aften i selskab med glade visevenner. Der tages entré.

Arrangementet starter kl. 19.00 med spisning af medbragt mad. Husk service til mad og kaffe

Tilmelding skal ske senest onsdag den 23. oktober på telefon 47313642, eller på e-mail salhauge@webspeed.dk

Publiceret 14 October 2019 00:00