Mors børnebog lå klar i 60 år: Nu springer en lille blå hest ud i verden

Anders Madsen udgiver børnebogen ’Den lille blå hest’, som hans mor skrev og tegnede, da han selv var fem år

Af
Anne Lønstrup

Frederikssund Der er to projekter, som 66-årige Anders Madsen har vidst, at han skulle styre i havn for sin mor.

Det ene var istandsættelsen af hendes røde Chevrolet fra 1929, som i 30 år lå i laden skilt i mange dele, men som nu kører rundt på landevejene i fineste stil. Det andet var udgivelsen af hendes børnebog ’Den lille blå hest’. Balu Falkentorp skrev og tegnede bogen om en lille blå hest med orange manke og hale, der bryder ud af sin fold og løber ud i skoven helt tilbage i 1958.

”Men hun havde ikke penge til at få den udgivet, og dengang ville det have kostet meget mere, end det gør i dag, hvor man har nogle helt andre trykmuligheder. Jeg synes, at bogen fortjente at komme ud, så jeg har registreret mit eget lille forlag og har fået trykt 500 stk.,” fortæller Anders Madsen.

Han kan pege ud, hvor hans mor sad i stuen ved brændeovnen med en blikæske med otte vandfarver og malede og skrev. Han kan godt huske historien om hestens oplevelser i skoven, men den blev gemt væk og lå igennem mange år i en kuvert, som han fandt blandt sin mors efterladte papirer. Han overtog sit barndomshjem, Skovhuset, efter morens død i 1997 og flyttede ind sammen med sin kone.

Udsigt til skoven

Der er masser af historier i det hvide bindingsværkshus med stråtag, som ligger i Nordskoven. Anders Madsens forældre erhvervede ’Skovhuset’ i 1953 af vennen, keramiker Gutte Eriksen. Hun havde købt det sammen med sin mand, men da NESA ikke kunne garantere strøm nok til hendes ovn, blev huset solgt videre.

”Min mor var uddannet stoftrykker på Kunsthåndværkerskolen og min far var sølvsmed. De tjente ikke det store, og de fik huset og fire tdr. land for 26.000 kroner,” fortæller Anders Madsen.

Balu Falekentorps godnatfortælling er nu vakt til live mere end to årtier efter hendes død.

Balu Falekentorps godnatfortælling er nu vakt til live mere end to årtier efter hendes død.

Han husker, at der var meget mere liv i skoven dengang. Der boede andre børn på gårdene og bageren, slagteren og ølvognen kørte ud med varer i området.

Både han og hans far har bygget om i Skovhuset, som oprindeligt er fra 1876. Ved siden af ligger et andet hus, som er fra 1807, og hvor mennesker og dyr oprindeligt delte pladsen. Dyrene i bygningens vestlige ende og menneskene i den lunere østlige ende.

”Min far havde alle gulvene oppe og fik dem understøbt, og selv har jeg bl.a. bygget havestuen og renoveret førstesalen.”

Stuen deroppe har store ruder i begge gavle. Den ene vej kigger man ind i skoven, den anden vej falder blikket ud over markerne og Isefjord i det fjerne. Han fortæller, at hans mor altid forestillede sig, hvor god udsigten kunne blive, når førstesalen blev sat i stand.

”Jeg tror, at hun er blevet inspireret af omgivelserne. Hun har siddet her og kigget på hestene, sneen og markerne. Vi havde den skovlåge, hun har tegnet, og de halvrunde staldvinduer sad i vores egen stald. Hestene hørte til på nabogården, som havde både grise, heste, køer og duer. Vi havde kun to arrige gravhunde,” smiler han.

”Den dumme”

Nabogården kalder han for ”min børnehave”.

”Første gang, jeg gik derned, var jeg blevet væk, og mine forældre kunne følge mit spor, fordi jeg stadig kravlede og satte mig på numsen noget af vejen. Tage, som bondemanden hed, kunne godt lide børn, og i årene frem til jeg kom i 1. klasse i Jægerspris, var jeg med ham overalt i marken, eller når han fodrede dyrene.”

Også hans mor fik med tiden en dagligdag uden for gården. Hun underviste i 20 år i kreative fag på det daværende Jægerspris Socialpædagogiske Seminarium, og Anders Madsen møder stadig mennesker, som har gået på skolen og taler om hende med respekt.

”Min mor holdt altid med de svage. Hun var præget af sin opvækst med en far, der efter min opfattelse havde kraftige psykopatiske træk. Min mor var tal- og ordblind og blev konsekvent kaldt ’den dumme’, mens hendes søster blev kaldt ’den kloge’. Min mors skolegang var et helvede, men hun fik sin uddannelse på Kunsthåndværkerskolen og skabte sig en tilværelse sammen med min far, som hun mødte som 22-årig,” siger Anders Madsen.

Hendes borgerlige navn fra Inger Susanne Falkentorp, men kaldenavnet Balu hang ved hende fra barndommen, fortæller hendes søn.

”Hun hed aldrig andet end Balu. Det står også på hendes gravsten.”

Og nu står Balu Falkentorp også på titelbladet til ’Den lille blå hest’.

Publiceret 10 October 2019 00:00