Den årlige sommertur for demensramte, pårørende og demensvennerne gik i år til Hundested og Liseleje. Privatfoto

Den årlige sommertur for demensramte, pårørende og demensvennerne gik i år til Hundested og Liseleje. Privatfoto

Ældresagen mangler demensvenner

En demensven er til stor glæde for både den demensramte og den pårørende, som aflastes og får et frisk pust udefra. Men ifølge frivillig demensansvarlig for Ældre Sagen i Frederikssund, Kirsten Holst, får man som demensven meget mere, end man giver

Af
Mette Døllner

frederikssund En kop kaffe, en gåtur eller bare en samtale om de gamle fotos i albummet. Det er så lidt, der skal til for at skabe glæde i livet hos både den demensramte og de pårørende. Det er Demenskonsulenterne i Frederikssund kommune, der henviser til en besøgsven gennem Ældre Sagen. Men med stigende tendens til demens i befolkningen hænger udbud og efterspørgsel desværre slet ikke sammen.

”Ifølge kommunens egne beregninger er der i øjeblikket 500 hjemmeboende demensramte personer i Frederikssund Kommune. Men vi er kun otte besøgsvenner i Frederikssund, der kommer hos de demensramte og deres eventuelle ægtefæller, så der er et meget stort behov”.

Sådan siger Kirsten Holst, der er frivillig demensansvarlig i Ældre Sagen i Frederikssund. Sent i sit arbejdsliv tog hun uddannelsen som hjælper og har arbejdet på plejehjem, fordi hun gerne ville gøre en forskel for andre mennesker.

”Jeg har altid brændt for de demente, lige siden jeg som elev var ude på et demensafsnit. Man kommer jo med et åbent sind og smil, og så den glæde, man så får tilbage. Det er det, man får som besøgsven – ’Neeej, kommer du for at besøge mig!’. Det er en stor glæde at blive mødt af, og det er dét, jeg gerne vil have, at andre vil komme frem til, at okay mit hjerte kan godt rumme nogle demente.”

Men kan en demensramt huske, hvem man er fra gang til gang?

”De kender ikke mit navn. Overhovedet ikke! De har aldrig nogen sinde sagt hej Kirsten. Nej, det er bare det dér smil og genkendelsen, der viser, at de ved, hvem jeg er.”

De pårørendes sygdom

Selvom demensvennen aldrig erstatter de kommunale ydelser og heller ikke må varetage personlig pleje for den demente, så betyder ordningen mindst lige så meget for de pårørende til en demensramt, fordi besøget kan skabe små åndehuller i livet med demens, som ofte kaldes de pårørendes sygdom. For demensvennerne er med til at give pårørende et frirum til lige at puste ud en gang imellem, at komme ud at handle eller pleje gamle venskaber, der er blevet forsømt.

En nyere undersøgelse fra Alzheimerforeningen viser nemlig, at sygdommen både går ud over helbred og arbejdsliv hos pårørende til demente. Således har flere end halvdelen søvnproblemer og næsten en tredjedel lider af angst og depression. Et overraskende resultat af undersøgelsen viser også, at de nærmeste pårørende i de fleste tilfælde er voksne børn eller svigerbørn i den erhvervsaktive alder og ikke mest pensionister, som mange forestiller sig. (Kilde: alzheimer.dk, spørgeskemaundersøgelse fra 2018 blandt 1.745 pårørende i Danmark, red.)

Man behøver ikke at være medlem af Ældre Sagen for at blive demensven, og man behøver heller ikke at være gjort af en særlig støbning:

”Nej, for det er ganske almindelige mennesker. De kan bare ikke huske så godt”, siger Kirsten Holst, der også efterlyser flere besøgsvenner, som stadig er på arbejdsmarkedet, eller unge, der gerne vil være med til at gøre en forskel i verden. Hun understreger samtidig, at man som besøgsven aldrig står alene, da man dels kan få hjælp og vejledning fra kommunens demenskonsulenter og dels er er en del af en gruppe, der arbejder tæt sammen.

Hvis man vil vide mere om at være demensven eller gerne vil være demensven kan man kontakte Kirsten Holst på mkholst@mail.dk eller på telefon 40365966 .

Publiceret 06 October 2019 00:00