Jette Pedersen har i mange år ønsket at åbne en cafe på deres ombyggede firlængede gård lige udenfor Frederikssund. Nu er drømmen endelig blevet til virkelighed. Foto: Privat

Jette Pedersen har i mange år ønsket at åbne en cafe på deres ombyggede firlængede gård lige udenfor Frederikssund. Nu er drømmen endelig blevet til virkelighed. Foto: Privat

Nyt café-koncept: Kaffe og kreativ keramik i Frederikssund

'Mal selv' keramik cafe-konceptet kommer nu til Frederikssund

FREDERIKSSUND Jette Pedersen, der sammen med sin mand driver Frederikssund FodboldGolf på 9. år, beliggende med kig til Roskilde Fjord, har i mange år ønsket at åbne en cafe på deres ombyggede, firlængede gård. Den drøm er nu blevet til virkelighed.

Male-cafeen KREAmik er et supplement til FodboldGolf konceptet, hvor der afholdes mange private, virksomheds- og foreningsarrangementer i sæsonen fra april til november. Male-cafeen vil derimod også holde åbent i de mørke efterårs- og vintermåneder.

En masse rå, umalet keramik er udstillet i cafeen, som man kan vælge imellem. Foto: Privat

En masse rå, umalet keramik er udstillet i cafeen, som man kan vælge imellem. Foto: Privat

Ideen til cafeen er ifølge Jette Pedersen lidt af en tilfældighed og et sammenfald mellem to søstre.

"Min søster havde inviteret til fødselsdagsfest på en cafe, hvor hver gæst malede deres egen keramik genstand. Kombinationen af at lave noget kreativt med hænderne og at komme helt ned i gear, mens man nød en kop kaffe og hyggede sig med hinanden, synes jeg rigtig godt om," siger Jette Pedersen.

Cafetanken blev luftet for søsteren Marianne, og det viste sig, at også hun havde tænkt det samme. Og så var der ikke langt fra tanke til handling for de to kreative kvinder, der hurtigt fik indkøbt keramik, brændeovn og tog på kursus i udlandet for at lære om teknikker og råvarer. Med andre ord har de forberedt sig så grundigt, at de nu er klar til åbningen. Men Jette Pedersen og hendes søster Marianne er ikke de eneste som har knoklet;

Jettes mand Anders har de seneste måneder restaureret en del af gården, for at cafedrømmen kan blive realiseret. De to praktiske landmandsdøtre, der er opvokset med devisen om, at man bruger det man har, har støvet gårdens tidligere beboers møbler og interiør frem fra gemmerne, så datidige og nutidige værdier mødes i cafeens rolige og autentiske omgivelser.

Begge søstre arbejder sideløbende inden for levnedsmiddelbranchen. Marianne er uddannet bager, levnedsmiddeltekniker og innovations merkonom med mange års erfaring som produktudvikler, nu på nedsat tid med mulighed for at hjælpe med sociale medier og i cafeen. Jette er uddannet køkkenassistent og økonoma med stor erfaring inden for indkøb, planlægning, fremstilling og regnskab og vil stå for den daglig drift. Søstrenes kompetencer og erfaringer med porcelænsmaling, sundhed, frivilligt arbejde og relationer med kunder, benyttes ved drift og udvikling af cafe og events.

Når mal-selv-cafe konceptet åbner i Frederikssund, kan man komme alene eller sammen med andre. Det er også muligt, at afholde fødselsdage og andre arrangementer. I starten er der åbent forskellige dage; formiddage, eftermiddage, aftener og weekender.

KREAmik Male Cafe åbner lørdag 21.9. kl 13-17 hvor der er reception for alle på adressen Sigerslevvestervej 13, 3600 Fredrikssund. Man kan læse mere på www.kreamik.dk

mass

Publiceret 18 September 2019 00:00