Snart er der fællesspisning syv steder i Hornsherred. Modelfoto

Snart er der fællesspisning syv steder i Hornsherred. Modelfoto

Fællesspisning syv steder i Hornsherred

Skibby Aktive for Fjordlandet inviterer til fællesspisning mandag 30. september kl.17.30-19.30

HORNSHERRED Er du til glaseret skinke i Sognegården i Skibby, en varm ret indtaget under et Drakenfly på Egholm Slot, gårdkylling med citron & timian eller smovset vegetarlasagne i Kyndby Kulturhus, en varm ret i Birksøhuset i Ferslev eller på Nordgården i Skuldelev, lasagne høs Høkeren i Venslev eller vil du selv medbringe en ret til buffeten i Sønderby Kultur- og Bryghus? Fællesspisningen afsluttes med Hansens is til dessert.

Alle steder bydes du velkommen af lokale ildsjæle til en aften med dejlig mad, fællesskab og fællessang. Jubelkoret har lejet en bus og gør hvad de kan for at nå at synge alle syv steder.

Tanken bag fællesspisningen er at møde hinanden – på tværs af Hornsherred og på tværs af fjorden. Det er første skridt på vejen til at skabe mere i fællesskab. Broåbningen er bare foreningens gode undskyldning. Fællesspisningen er et af de mange arrangementer, som Skibby Aktive for Fjordlandet har 30. september – 6. oktober. Læs mere:

www.skibbyaktive.dk/brofest

Publiceret 16 September 2019 00:00