Tv Kristine Vormslev Hernvig er FUEL-medarbejder for SOSU H. Projektet skal sikre, at flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse og er et samarbejde mellem erhvervsskolerne, Frederikssund Erhverv og Frederikssund Kommune. Til højre konstitueret rektor på Frederikssund Gymnasium Agnethe Dybro Pedersen. Foto: BM

Campusdag XL har vokseværk

36 lokale virksomheder stillede op som ambassadører, da Campus Frederikssund holdt Campusdag XL for mere end 2000 unge

Af
Birgitte Masson

FREDERIKSSUND Det kan være svært at vide, hvilken karrierevej man skal gå, hvis man lige er startet på en ungdomsuddannelse. Eller for den sags skyld stadig går i folkeskolen. Det har fået lokale erhvervsvirksomheder og uddannelser på Campus Frederikssund til at gå sammen om at stable endnu en Campusdag XL på benene.

Indenfor i teltet var flere lokale virksomheder repræsenteret. De unge kunne få svar på mangt og meget, og tilmed et armbånd om håndleddet. Fik man fem, gav det rabat på indgangen til aftenens campusfest, så spørgelysten var efter sigende stor. Foto: BM

I virkeligheden skulle den måske have heddet XXL, for Frederikssund Erhverv havde i år endnu flere virksomheder repræsenteret, da Campusdag XL løb af stablen fredag. Det fortæller konstitueret rektor på Frederikssund Gymnasium Agnethe Dybro Pedersen.

Foto: Foli Media

Foto: Foli Media

"Det er virkelig stort i år. Hele 36 virksomheder har committed sig til at være Campus Ambassadører med en stand i teltene, og nogle virksomheder får samtidig mulighed for at sælge sig selv i fem minutter inde i salen. Her fortæller de om deres virsomhed, og om hvilken karrierevej de selv har taget. Der er nemlig masser af muligheder og veje at gå, når man skal vælge sin fremtidige karriere," fortæller Agnethe Dybro Pedersen.

Foto: Foli Media

Foto: Foli Media

En anderledes skoledag

Alle sejl var sat til, for at give kommunes unge en anderledes skoledag og et grundigt indblik i de mange karrieremuligheder. For det var ikke bare de mange studerende på Campus Frederikssund, som kunne blive rustet til at træffe de rette valg på karrierevejen, også 8. og 9. klasses elever fra samtlige folkeskoler i Frederikssund Kommune deltog i Campusdag XL.

Sara Hollerup, Matilde Schleisner og Josefine Nielsen hyggede sig til Campusdag XL som havde pirret deres nysgerrighed for mulige karrierevalg i fremtiden. Foto: BM

Sara Hollerup, Matilde Schleisner og Josefine Nielsen hyggede sig til Campusdag XL som havde pirret deres nysgerrighed for mulige karrierevalg i fremtiden. Foto: BM

"Vi har blandt andet hørt om forskellige håndværksfag. Hvor en kvinde fortalte om, hvordan det var, at være kvinde i et mandsdomineret fag. Hun fortalte, at hun mødte rigtig stor respekt for at være et sted, hvor kvinder var underrepræsenteret," fortalte Matilde Schleisner som går i 1.g på Frederikssund Gymnasium. Hendes kammerater Sara Hollerup og Josefine Nielsen syntes generelt, at dagen indtil videre havde været spændende. Josefine Nielsen sagde blandt andet, at hun var interesseret i at høre om fag som appelerede til hendes kreative side. Matilde Schleisner og Josefine Nielsen bar rundt på yoga måtter; "Det er fordi, vi har meldt os til yoga og mindfulness," fortalte de, inden turen gik videre til næste aktivitet på det store, udendørs campus-område.

Foto: Foli Media

Foto: Foli Media

Foto: Foli Media

Foto: Foli Media

Publiceret 14 September 2019 16:58