Arrig mand ødelagde forrude på bil

FREDERIKSSUND En mand blev så vred over, at en 60-årig kvinde var kørt lidt for langt ud over fortorvet ved udkørslen ved Lidl på A. C. Hansens Vej, at han slog sin knyttede næve i forruden på bilen med en sådan kraft, at forruden krakelerede.

Manden beskrives som mellemøstlig af udseende, 28-33 år, 176 cm høj og almindelig af bygning, brun i huden, kort, sort hår og kort sort fuldskæg. Han var iført beigefarvet og lidt brunlig jakke, mørkeblåblå bluse og mørke bukser. Det oplyser Nordsjællands Politi i seneste døgnrapport.

Publiceret 06 September 2019 16:51