Adfærdskonsulent i Dansk Kennel Klub Lise Lotte Christensen har været rådgiver på Hundehuset. Hun havde naturligvis taget sin egen hund Cirka med i dagens anledning. Foto: BM

Adfærdskonsulent i Dansk Kennel Klub Lise Lotte Christensen har været rådgiver på Hundehuset. Hun havde naturligvis taget sin egen hund Cirka med i dagens anledning. Foto: BM

Til rejsegilde på Hundehuset: Watson, Chilli og Cirka stjal rampelyset

I Frederikssund er Hundehuset ved at tage form. Tirsdag var der således rejsegilde med taler, flag, kolde drikke og ikke mindst guf til de firbenede

Af
Birgitte Masson

FREDERIKSSUND De var der alle sammen: Borgmesteren, byrådspolitikeren, erhvervschefen, arkitekten, bygherren, håndværkere og kommende lejere var alle mødt op til rejsegilde på Hundehuset midt i Frederikssund.

Alligevel var det nogle helt andre karakterer som løb med opmærksomheden. Det gjorde nemlig Chilli, Cirka, Watson og flere andre af de ialt 18 hunde, som til efteråret flytter ind i ejendommens lejeboliger.

En af dagens hovedpersoner. Foto: BM

En af dagens hovedpersoner. Foto: BM

For at få nøglen til en af de 50 kvadratmeter store lejligheder, er det nemlig et ufravigeligt krav, at man er hundeejer.

Med andre ord har entreprenør Niels Martin Viuff i fællesskab med Ole Søgaard valgt at tilgodese de mange hundeejere som leder efter lejebolig i Frederikssund, men som gang på gang render panden mod muren, fordi de færreste udlejere tillader dette. Derfor kommer det nok ikke som nogen overraskelse, at de 18 boliger blev revet væk, og at der allerede står yderligere 50 hundeejere på venteliste.

En glad Niels Martin Viuff som blandt andet er idemand til Hundehuset sammen med sin datter Cecilie Viuff. Foto: BM

En glad Niels Martin Viuff som blandt andet er idemand til Hundehuset sammen med sin datter Cecilie Viuff. Foto: BM

Første gang på sådan et projekt

Adfærdskonsulent i Dansk Kennel Klub Lise Lotte Christensen har været rådgiver på projektet, og derfor var hun også mødt op til det festlige rejsegilde, naturligvis medbringende sin yderst veldresserede golden retriever som lystrede navnet Cirka.

"Niels Viuff bygger altid i gule mursten, og jeg kan best lide røde, derfor kom Hundehuset til at bestå af begge slags," fortalte medejer af Hundehuset Ole Søgaard med et smil på læben. Foto: NIMA

"Da jeg skulle rådgive med projektet, kiggede jeg på, hvad det er, der gør det nemt, praktisk og rart, når man har hund i lejlighed. Som hundeejer kommer man ud i alt slags vejr hver dag - hele året. Så materialerne skal være nemme at rengøre, og de skal være slidstærke," siger Lise Lotte Christensen, som fortæller, at det er første gang, hun er med på sidelinjen på sådan et projekt.

Det vrimlede med hunde, til rejsegildet på Hundehuset tirsdag eftermiddag. Foto: BM

Det vrimlede med hunde, til rejsegildet på Hundehuset tirsdag eftermiddag. Foto: BM

En af de hunde, som snart flytter ind på matriklen, er den engelske cocker spaniel Chilli. Den har tidligere været vant til hus og have, og derfor så dens ejer Michael Manniche nogle gode alternativer til dette i Hundehuset:

"Jeg syntes det lød spændende . Derfor søgte vi en lejlighed, så snart vi hørte om det. Den indhegnede hundegård og hele området syntes vi lød rigtig godt," siger Michael Manniche.

Foto: BM

Foto: BM

Ingen kunne være i tvivl om, hvem der var dagens hovedpersoner til rejsegildet. Foto: BM

Ingen kunne være i tvivl om, hvem der var dagens hovedpersoner til rejsegildet. Foto: BM

Mange var mødt op til rejsegilde i det flotte vejr. Foto: BM

Mange var mødt op til rejsegilde i det flotte vejr. Foto: BM

Nye beboere klapper Cirka. Foto: BM

Nye beboere klapper Cirka. Foto: BM

Michael Manniche med Chilli som flytter ind på anden sal i Hundehuset. Foto: BM

Michael Manniche med Chilli som flytter ind på anden sal i Hundehuset. Foto: BM

Publiceret 20 June 2019 14:08