Foto: Rejsestalden

Foto: Rejsestalden

Pizzapicnic og møllebesøg

Sommerferieaktivitet for hele familien ved Jægerspris Mølle søndag d. 28. juli

JÆGERSPRIS Kom med indenfor i Jægerspris Mølle og hør om dengang kornet blev malet til mel ved vindkraft. Efter besøget serveres verdens bedste Hornsherred Pizza på plænen foran møllen.

Pizzaekspert Michele Lucarelli, der blandt andet har bagt pizzaer på Bæst og forsvaret Danmark ved et pizzamesterskab i Italien, medbringer sin specialdesignede cykel udstyret med en pizzaovn. Michele er særligt optaget af oprindelige håndværk og lokale råvarer og glæder sig til at bage en helt særlig Hornsherred Pizza.

Man skal være minimum 6 år for at deltage. Billetten inkluderer rundvisning og pizza, medbring drikkevarer og et tæppe at sidde på. Rundvisningen tager 45 minutter og derefter kan man spise pizza i 45 minutter. Køb billet via Rejsestaldens hjemmeside: www.rejsestalden.frederikssund.dk

Publiceret 18 June 2019 11:36