Hans Henrik Kjøller foran den kæmpe kran, som tidligere er blevet benyttet på et stort byggeprojekt i Vancouver Canada. Foto: BM

Hans Henrik Kjøller foran den kæmpe kran, som tidligere er blevet benyttet på et stort byggeprojekt i Vancouver Canada. Foto: BM

Hans Henrik Kjøller bygger din bro: "Kunsten er, at tilgå alle opgaver med lige stor respekt"

Hans Henrik Kjøller er entrepriseleder på Fjordforbindelsen. Han forudser et antiklimaks, når arbejdet slutter og Kronprinsesse Marys Bro står færdig. "Man bliver lidt afhængig af at arbejde på sådan et 'big scale' projekt, for i virkeligheden kan ombygningen af en rundkørsel være lige så spændende," siger han

Af
Birgitte Masson

FREDERIKSSUND New Zealand, Colombia, Spanien, Libanon, Belgien er bare nogle af de lande, brobyggerne på Fjordforbindelsen kommer fra. Faktisk repræsenterer brobyggerne mere end 20 forskellige nationaliteter. Men der er også danskere tilknyttet projektet. En af dem er Hans Henrik Kjøller fra Roskilde. Den 54-årige entrepriseleder i Vejdirektoratet, er egentlig vejbygger, men som han selv forklarer, så kan man ikke bygge veje uden også at skulle lave broer.

Men det er som sådan ikke højbroen, hans fokus er rettet imod. Højbroer er ikke hans speciale, men derimod infrastrukturen til Kronprinsesse Marys Bro, som består af ca. 8,4 kilometer motortrafikvej mellem Skibbyvej og Marbækvej, cirka en kilometer landevej med tilslutning til Lyngerupvej, samt et tilslutningsanlæg ved Frederikssundsvej. Alt dette betyder, at Hans Henrik Kjøller nøjagtigt skal vide, hvad der sker ude i ’marken’, fra start til slut.

"Kronprinsese Marys Bro er en æstetisk, smuk bro, som falder godt ind i landskabet," synes entrepriseleder på Fjordforbindelsen Hans Henrik Kjøller. Foto: BM

”Som entrepriseleder er man både praktisk og teoretisk. Min tid er fordelt 70/30. Det vil sige, at jeg det meste af tiden opholder mig inden døre. Jeg ville ønske fordelingen var fifty-fifty. Men sådan et projekt har mange møder, som for eksempel kontraktmøder, koordinerings-og teknik møder og arbejdsmiljø møder. Og det bliver hurtigt en kamp om at skulle huske at komme udenfor, for ellers kan man let blive opslugt af møder og en masse dokumenter man skal forholde sig til,” fortæller Hans Henrik Kjøller.

"Det er fedt at være i denne liga"

Som nyuddannet ingeniør startede han sin karriere på Storebælt for 30 år siden, hvor han lavede de indledende anlægsarbejder til Storebæltsbroen. Han har siden været ansat på flere store infrastrukturprojekter, herunder Øresundsforbindelsen.

”Tiden er fløjet afsted med mange spændende opgaver. Jeg synes, det er fedt at være i denne liga,” siger Hans Henrik Kjøller. Han lægger ikke skjul på, at opgaven på Fjordforbindelsen er en af de helt store, hvor det hele startede for tre år siden på en bar mark oppe ved Frederikssundsvej, dengang anlægsvejen til byggepladsen skulle etableres som det allerførste.

Hans Henrik Kjøller fortæller, at alle der skulle arbejde på projektet, indledningsvis blev sendt på et ’Sea-survival- kursus.

”Det er ikke så tit, vi laver off-shore opgaver i Vejdirektoratet, men på kurset skulle vi blandt andet kaste os i Københavns Havn, så vi kunne lære at klare os, hvis vi skulle falde over bord på nogle af de små både der bliver benytter på projektet ”

Hans Henrik Kjøller fortæller, at han hver dag har glædet sig til at skulle på arbejde. Men han understreger også, at han som sådan altid har glædet sig til at tage på arbejde.

”Vi har på dette projekt haft en dygtig entreprenør, som rigtig gerne vil samarbejde. Samtidig møder man spændende mennesker fra 20 forskellige nationer.”

Illustrationen kom med i kvalitetsplanen

Faktisk står superlativerne i kø, når samtalen omhandler arbejdet på Fjordforbindelsen, men der er af gode grunde også udfordringer forbundet med at arbejde sammen med så mange forskellige nationaliteter. Helt lavpraktisk, men ikke uvæsentligt, er sproget en af dem.

”Man skal virkelig prøve at forstå hinanden. For eksempel har spanierne det med at tale meget hurtigt. Du skal virkelig spidse ører for at få det hele med. Hvad var det egentligt han sagde? Koster det noget? Nå, bliver du forsinket? Det synes jeg ikke du sagde sidste gang.” Hans Henrik Kjøller tænker lidt, inden han fortsætter:

”Jeg synes, det har været vigtigt, at vi ikke er blevet forblændet af projektet. Det er vigtigt at kunne lytte til entreprenøren, og at kunne respondere på det der bliver sagt. Vi er nødt til at forstå og læse hinanden. Så der er også en menneskelig dimension af at lede sådan et projekt trods sproglige barrierer. Jeg måtte på et tidspunkt lave en lille tegning på min væg, som illustrerede væsentlige begreber i forbindelse med byggeriet. Den havde jeg med til et møde, hvorefter entreprenøren tog den og puttede den ind i sin kvalitetsplan, så det kunne bruges helt lavpraktisk. Indimellem kan det godt blive lidt julekalenderagtigt med det engelske." Hans Henrik Kjøller smiler og refererer til TV2s The Julekalender med De Nattergale fra start halvfemserne, hvor sproget var en blanding af dansk og engelsk i samme sætning.

"Men det er også der, hvor man lærer noget nyt. Min tilgang er, at jeg suger til mig hver dag."

Han giver endnu et eksempel på de naturlige udfordringer der følger med et projekt af denne kaliber.

”En dansk entreprenør har en´ måde at gøre tingene på, mens en udenlandsk har en anden. Sidstnævnte er bange for at blive sagsøgt, for det har de måske prøvet på et andet projekt, så de starter med at læse hele kontrakten virkelig grundigt igennem. Jeg behøver ikke engang uddybe opgaven for ham, for han er allerede sådan: ’Ja, jeg ved det godt, jeg har læst kontrakten.’ En dansk entreprenør ville måske sige; 'Jamen sådan gjorde vi ikke sidste gang'. Det er en befrielse, at de har læst hele projektet, så vi ikke skal stå og diskutere det. Så de problemer har jeg ikke. Til gengæld er der nogle andre ting. For med sådan et 'big scale' projekt som dette, er det sådan, at går noget galt, er det rigtig mange penge det drejer sig om, hvis ikke vi tænker os om. Endelig bliver det lidt tungere, i og med at vi har nogle rådgivere der skal hjælpe os og rådgive os, for kan det pludselig blive meget bureaukratisk, fordi man er nødt til at være tro overfor organisationen. Men det nok også derfor, jeg er god til det jeg laver, for jeg kan godt lide, at det er struktureret.”

"Vi skal kunne matche de store opgaver men også de små. Det er en del af arbejdet i Vejdirektoratet, og kunsten er at tilgå alle opgaver med lige stor respekt"

På spørgsmålet til, hvad der har været den største udfordring ved byggeriet af Fjordforbindelsen, må Hans Henrik Kjøller tænke sig grundigt om.

”Den største udfordring på broen,” gentager han og siger så;

”I starten var der da en bekymring om, hvorvidt de kunne nå at blive færdig. Og det lyder måske arrogant, men så var der også spørgsmål som, om entreprenørerne havde godt styr på det, og om vi ville få den kvalitet, vi var vant til.”

Kunste at tilgå alle opgaver med lige stor respekt

Med piloteringer på over 40 meter nede under havbunden, rør under broen på to meter i diameter, som man kan gå inden i, ja, selve højbroen som hæver sig 25 meter over vandoverfladen i en bue over fjorden, er der ingen tvivl om, at Fjordforbindelsen har været et projekt i den helt store skala.

”Man kan godt blive lidt afhængig af sådan et projekt. Efter dette kommer der nok en periode med lidt antiklimaks, og jeg skal nok vænne mig til, at ombygningen af en rundkørsel kan være ligeså spændende,” fortæller Hans Henrik Kjøller ærligt og tilføjer:

”Vi skal kunne matche de store opgaver men også de små. Det er en del af arbejdet i Vejdirektoratet og kunsten er, at tilgå alle opgaver med lige stor respekt.”

Efter tre års intenst arbejde er Kronprinsesse Marys Bro ved at stå færdig. Ifølge tidsplanen skulle den være færdig den 31.oktober, men arbejdet er gået bedre end forventet, så nu står den færdig før. Faktisk allerede om halvanden måned. Ifølge Hans Henrik Kjøller skyldes det rigtig god planlægning og håndfast styring.

"Vi har været gode til at følge op hele tiden. Og vi har haft en grundig detailplanlægning for produktionens skyld. Her hvor der er halvanden måned tilbage er detailplanlægning utrolig vigtig, for her må der ikke være slinger i valsen. Vi har en otte kilometer vej som skal være færdig. Den kan se temmelig ufærdig ud, men det er organiseret kaos. Jeg ved det bliver færdigt."

Hans Henrik Kjøller tilføjer, at han tror nok, der er skåret ned på friheden for folkene på vejarbejdet.

"De har nogle lange arbejdsdage. Og man kan måske stille sig selv spørgsmålet, hvorfor man sætter alt ind på at blive færdige til den 31.juli, når vi er næsten et kvartal foran tidsplanen. Men der er rigtig meget at spare ved at blive færdig før tiden."

Så snart anlægsarbejdet er færdigt, går processen i gang med at etablere teknik som standere med vejkameraer og sensorer på kørebaner og broer. Inde i selve broen er der ligeledes en masse tekniske installationer til blandt andet navigationslys i sejlrenden. Dertil kommer al beplantning og skiltning. Den eneste som ifølge Hans Henrik Kjøller ikke bliver færdigt dem 31.juli er tilslutningsanlægget oppe ved Frederikssundsvej. Det bliver først færdigt i starten af september.

Hans Henrik Kjøller regner med at være på projektet året ud.

"Jeg skal blandt andet tale med nogle lodsejere og levere deres areal tilbage, altså det vi har lejet af dem. Det skal naturligvis leveres tilbage i god stand. Nogle er frustrerede over at få trafikken så tæt på. Så meget i mit arbejde er ikke noget som står i ingeniørhåndbogen, men som handler om menneskekundskaber. Nogle gange skal jeg bare lytte. Dem, som besøger projektet blandt andet til vores åbent hus arrangementer er, set ud fra den teoretiske del, meget begejstrede. Men der er også dem, som er berørte af, at der pløjer en vej igennem deres mark. Der kan være bekymringer fra deres side om, hvorvidt der bliver meget støj, eller om de får nok i kompensation. Der er af gode grunde nogle konflikter indlagt i det. Borgere der synes, vi har været nogle forfærdelige nogle. Men jeg håber også der er de andre. Jeg kan god lide kombinationen af at være faglig, men også at skulle bruge de menneskelige kundskaber."

Ringer til min ven

Hans Henrik Kjøller er positiv, når samtalen handler om samartbejdet med Frederikssund Kommune. Faktisk har han kun ros til overs for kommunen.

"De startede med at sætte en person fast til at være der for os, hvis vi havde udfordringer. Det har betydet, at jeg ikke har skulle hele vejen igennem systemet for at få fat på den rette person. Har jeg noget, ringer jeg til min ven. Som udgangspunkt får Vejdirektoratet jo ikke særbehandling, i forhold til andre sager kommunen håndtrerer. Men omvendt, så har vi oplevet, at vi pr. automatik ikke har fået 'nej', og fået et - 'sådan gør vi ikke her'. De har været åbne." Hans Henrik Kjøller giver et par eksempler:

"For eksempel forleden havde vi nogle miljøprøver, som var blevet sendt til kommunens miljøafdeling. Men vi havde ikke hørt noget. Så jeg ringede i stedet til min faste kontaktperson, og på en eller anden måde fik han tryllet, så vi kunne modtage svaret, vi havde ventet på. Det kunne også være, at vi skulle lukke en vej. Så har vi inviteret kommunens folk herud og fortalt dem, at vi ville komme til at lukke denne vej, for det er kommunen, som får klagerne fra borgerne. Vi forsøger at fokusere på, hvordan vi kan vi gøre dette bedre i forhold til borgerne og samarbejdet med kommunen. Det ved kommunen til gengæld rigtig meget om, så de er med på at koordinere opgaven. De ved, hvordan man griber borgerne og informationen til dem an."

Hans Henrik Kjøller ville oprindeligt have været i handelsflåden. Han tror, det skyldtes, at det var noget med, at han gerne ville sætte en kurs. Men at hænge tre måneder på en stor båd ude på havet, ville nok alligevel være for trist i længden, tænkte han.

"Jeg føler, jeg er landet på rette hylde. Det lå ikke i kortene hjemmefra, at jeg skulle være ingeniør. Min far var dyrlæge, men jeg synes, jeg har været begunstiget, for jeg føler ikke, at jeg har siddet i det samme job hele mit liv. For jeg har virkeligt været ude at opleve noget," siger Hans Henrik Kjøller og tilføjer:

"Infrastruktur er populært at tale om i danmark. Måske skal jeg lave en cykelsti næste gang. Vi må vente og ser hvad der kommer af muligheder."

Blå Bog

Hans Henrik Kjøller bor i Roskilde. 54 år. Gift og har to voksne børn samt et barnebarn. Uddannet som ingeniør på Københavns Teknikum i Herlev. I fritiden sejler han i kajak på Roskilde fjord. Medlem af Rotary i Roskilde. Er opvokset i Roskilde, og har altid haft sin base der. Har arbejdet i alle hjørner af sjælland. Havde en drøm om at bo og arbejde i udlandet for en periode, men rejser til gengæld i sine ferier og får dækket behovet på den måde.

Mød Brobyggerne

Frem til indvielsen af Kronprinsesse Marys Bro den 28. september stiller vi skarpt på folkene på projektet. Vi giver et indblik i livet og hverdagen for nogle af de henved 20 forskellige nationaliteter som arbejder på byggepladsen i Frederikssund.

Fakta

Kronprinsesse Marys Bro er en cirka 1,4 km lang højbro over Roskilde Fjord mellem Frederikssund og Tørslev Hage i Hornsherred. Højbroen kommer til at bære en firesporet motortrafikvej. Broen bliver lave for at aflaste den meget trafikerede Kronprins Frederiks Bro. Samlet længde: 9.500 meter. Prisen på broen er omkring to mia. kroner.

Publiceret 21 May 2019 11:19