Arkivfoto

Arkivfoto

Smykketyve anholdt takket være kvikt vidne

FREDERIKSSUND To smykketyve blev tirsdag aften kort efter klokken 19 anholdt, efter de havde stjålet smykker i Müllers Guldsmed i Nygade.

Her kom en mand klokken 18.30 ind i forretningen og bad om at se nogle guldsmykker.

Ekspedienten tog en bakke med smykker frem, hvorefter manden tog bakken og løb ud af forretningen og ned mod stationen, hvor en medgerningsmand ventede i en bil.

Et vidne tog bilens registreringsnummer, og klokken 19.07 blev de to mænd, en 26-årig fra København og en 21-årig fra Brønshøj, anholdt og sigtet for forholdet.

De fremstilles i dag (onsdag red.) klokken 13.00 i grundlovsforhør ved Retten i Hillerød, oplyser Nordsjællands Politi.

Publiceret 15 May 2019 12:12