Jeppesen spiller til Frederikssund Festival. Pressefoto

Jeppesen spiller til Frederikssund Festival. Pressefoto

Så er der igen nyt på musikfronten til Frederikssund Festivalen

Jeppesen indtager scenen i Humlehaven til Frederikssund Festivalen den 2. august

FREDERIKSSUND Jeppesen indtager scenen på Frederikssund Festival fredag den 2. august. Jørn Jeppesen – Jeppesen – , er blandt andet kendt for sit samarbejde med Kim Larsen, og har i mange år været en del af musikbranchen på højeste niveau som musiker, manager og rådgiver for nogle af branchens største navne. Jeppesen var manager for Kjukken i næsten 20 år, og spillede samtidig med i bandet.

Nu er han vendt tilbage til udgangspunktet som musiker, sanger og komponist, og er begyndt at udgive sine dansksprogede sange. Lige nu er han aktuel med singlerne ‘Aldrig Gå Alene og ’Til Dit Sted’. I sensommeren udgiver Jeppesen sit endnu unavngivne debutalbum.

Til Frederikssund Festival vil Jeppesen stå alene på scenen med sin guitar, hvor han vil præsentere sine sange i et helt akustisk univers. Han vil også spille et par udvalgte sange fra Kim Larsens sidste album ’Sange Fra Første Sal’. Et album som sønnen Hjalmer og Jørn Jeppesen indspillede sammen med Larsen og som udkom 30. marts i år.

Jeppesen spiller i Humlehaven 2. august kl. 18.45.

Publiceret 14 May 2019 11:33