Foto: Michael Wulff

DEBAT: Privatbilisme eller bæredygtig trafik.

Michael Liesk, Humlehaven 16, 3400 Hillerød

Først vil jeg understrege at jeg bestemt ikke er modstander af broen, har man oplevet mængden af forurenende biler i tomgang, i en lange kø både den ene og anden vej er det forståeligt nok at noget måtte gøres .... men lidt grotesk og komisk bliver det når man opfodrede borgerne at benytte cyklen hvis man vil deltag i festen.

For fremover vil man ikke kunne krydse broen hverken som cyklist eller gående, det til trods for at der på begge sider ligger udmærkede cykelveje hvoraf den ene oven i købet er en super af slagsen.

Det er sørgeligt at Vejdirektoratet ikke har indtænkt en bæredygtig infrastruktur i den nye bro. Fremkommelighed er et af nøgleordene når vi skal tænke adfærdsændringer og få borgerne til at benytte den kollektiv trafik eller cyklen.

Fremsynet havde det måske også været, hvis man havde tænkt en mulighed for en letbane over broen, som der kunne fremme den kollektive trafik i den del af landet hvor der er langt mellem busserne.

Med udsigten til en byudvikling og S – tog station i Vinge vil det være oplagt at få den kollektive trafik udviklet i området på den modsatte side af broen.

Regeringen har en målsætning om at reducere vores CO 2 udledning med 70 % så det er bare om at komme i gang med den grønne omstilling.

Tillykke med broen.

Publiceret 01 October 2019 00:00