21. november er der foredrag med Morten Dyssel, der er forfatter, oversætter og formand for Det danske Thomas Mann Selskab. Pressefoto

21. november er der foredrag med Morten Dyssel, der er forfatter, oversætter og formand for Det danske Thomas Mann Selskab. Pressefoto

Foredrag om Herman Bangs roman 'Stuk'

frederikssund Folkeuniversitetet i Frederikssund indbyder til foredrag om Herman Bangs roman 'Stuk' torsdag 21. november kl. 19.30 i Kulturhuset Elværket.

Foredraget holdes af cand.mag. Morten Dyssel, der er forfatter, foredragsholder, oversætter og formand for Det danske Thomas Mann Selskab.

Herman Bangs 'Stuk' fra 1887 er den første, for alvor moderne roman i dansk litteratur. Det er også en af den danske litteraturs første storbyromaner.

Foredraget fokuserer på forbindelsen mellem modernitet og urbanitet. På den ene side skildres København som indbegrebet af staffage og stukkatur, men på den anden side sporer man en fascination af den hæsblæsende hovedstads nye forlystelsesindustri.

I foredraget gives desuden et signalement af Bangs æstetiske realisme, der er forskellig fra den socialkritiske realisme, som det moderne gennembruds bannerfører, Georg Brandes, slog til lyd for.

Alle er velkomne. Billet til 80 kr. kan købes på www.fufsund.dk eller ved indgangen. Unge under uddannelse har gratis adgang.

jesl

Publiceret 14 November 2019 02:00