Forfatteren Dines Bogø fortæller om den berømte kriminalsag i Elværket onsdag 23. oktober. Pressefoto

Forfatteren Dines Bogø fortæller om den berømte kriminalsag i Elværket onsdag 23. oktober. Pressefoto

Tæt på dobbeltmordet på Peter Bangs Vej

frederikssund Frederikssund Historiske Forening inviterer til foredrag i Elværket onsdag 23. oktober kl. 19.30 med forfatteren Dines Bogø om 'Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej i 1948'.

I februar 1948 blev ægteparret Inger Margrethe og Vilhelm Jacobsen dræbt i deres lejlighed på Frederiksberg. Det er blevet til Danmarks mest omtalte kriminalsag.

Var der en forbindelse?

Mange mærkelige omstændigheder ved drabene medvirkede til, at sagen gang på gang er blevet omtalt i presse, radio og tv, hvor DR og TV2 flere gange har trukket på Dines Bogøs viden.

Dobbeltmordet blev også begået kort tid før, Edderkoppesagen blev afsløret og mange mente, at der var en sammenhæng.

To måneder efter blev to mænd myrdet på en fiskekutter i Køge Bugt. Var der en sammenhæng?

Sagen er båndlagt til år 2023, men enkelte forskere har med Frederiksbergs politimester og Rigsarkivarens tilladelse fået særlig adgang til sagen, der i dag fylder 42 tætpakkede kasser.

jesl

Publiceret 12 October 2019 00:00