Foto: Rigspolitiet

Døgnrapporten: Uro på Heimdalsvej

Vil skærpe opmærksomhed på kvarteret i den kommende tid

Uro og uorden, Frederikssund I løbet af mandag eftermiddag indløb der flere anmeldelser om uro og uorden nær Heimdalsvej, hvor flere unge mænd teede sig.

Det fremgår af døgnrapporten for Nordsjællands Politi.

Politiet blev sendt til stedet for at dæmpe gemytterne, hvilket blandt andet medførte, at en dreng blev kørt hjem til en adfærdsregulerende samtale ved sine forældre, ligesom politiet var i dialog med flere personer på stedet.

Politiet forblev efterfølgende i området, indtil der i løbet af aftenen igen faldt ro på.

Nordsjællands Politi vil i den kommende tid have øget opmærksomhed på området.

Publiceret 12 November 2019 00:00