Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Vores børnehuse er et trygt sted at aflevere sine børn

Anne-Mette Risgsaard

Schmidt, Formand for

Uddannelsesudvalget,

Frederikssund Byråd (V)

En nylig undersøgelse fra BUPL om dagtilbuds normeringer fokuserer bl.a. på at de ansatte er alene med 17 børn. Derudover har en forælder skrevet et læserbrev om Gerlev Børnehus og deres oplevelser med deres søn der er komme til skade.

Det kan give anledning til at nogle forældre bliver utrygge ved at aflevere sine børn i vores børnehuse.

Jeg er som formand ikke tidligere blevet præsenteret for, at det er hverdagen i vores børnehuse via de dialoger jeg har med området, vores pædagogiske tilsyn der er uanmeldte eller MED systemet og vi har desuden en høj forældretilfredshed.

Uden at hverken negligere eller forholde mig konkret til den pågældende sag fra Gerlev Børnehus, så er Frederikssund Kommunes børnehuse et trygt sted at aflevere sine børn og når vi sammenligner os med andre kommuner, så har vi en ok normering. Vores nuværende normering er ikke baseret på at en ansat skal være alene med 17 børn eller at der ikke kan holdes opsyn med børnene. Hvis vi har situationer hvor en enkelt ansat er alene med 17 børn i ét børnehus, så er det selvfølgelig hverken acceptabelt eller godt nok, men så handler det måske om måden hvorpå man tilrettelægger arbejdstiden, og det får vi nu sat ekstra fokus på.

Betyder det, at der ikke kan ske fejl, ulykker eller uforudsete situationer? Selvfølgelig ikke og jeg siger ikke, at man ikke må og skal diskutere normerings niveau og ønske at det er højere ift. den opgave vi ønsker at løse i vores dagtilbud. Med afsæt i BUPLs undersøgelse er der vel også lagt op til at få det som et tema i den forestående valgkamp og det er helt reelt og iorden – Det må bare ikke blive på bekostning af italesættelsen af et allerede velfungerende og godt dagtilbud, hvor vores medarbejdere hver dag yder en god indsats med vores mindste børn.

Publiceret: 14. April 2017 01:12
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Frederikssund

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere