Eleverne lyttede opmærksomt indimellem afbrudt af en ivrig arm i vejret, når der var noget de gerne ville have svar på. Foto: Birgitte Masson
Eleverne lyttede opmærksomt indimellem afbrudt af en ivrig arm i vejret, når der var noget de gerne ville have svar på. Foto: Birgitte Masson
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Villads’ mor på skolebesøg

Elever fra 0. og 1. klasse på Trekløverskolen afd. Græse Bakkeby mødte kvinden bag Villads-bøgerne

Af Birgitte Masson

Mandag var den traditionelle undervisning for Fjordlandsskolens 0.-1.-klasser i Græse Bakkeby skiftet ud med en lidt anderledes time. Eleverne fik nemlig en oplevelse af de større, da de skulle indfinde sig på skolens bibliotek. Her ventede forfatter Anne Sofie Hammer. Hun er forfatteren bag blandt andet Villads-bøgerne, som eleverne sammen med lærer Vibeke Gaardsted og pædagog Karen Winther Tjørnelund har beskæftiget sig med.

“Jeg er meget ude på skoler og biblioteker, hvor jeg fortæller om mine bøger. Det er rigtig hyggeligt. Det fede ved målgruppen er deres umiddelbare måde at respondere på,” siger Anne Sofie Hammer.

Et sjovt sammentræf

Men forfatterbesøget på Trekløverskolen udsprang i virkeligheden også af et sjovt sammentræf.

“Vi inviterede Anne Sofie, fordi lærerne i bøgerne hedder det samme som os, nemlig Vibeke og Karen. Det syntes vi var ret sjovt. Først troede børnene ikke på det, da vi læste bøgerne højt for dem, de troede, at det var noget vi fandt på. Men den er altså godt nok,” siger Karen Winther Tjørnelund og smiler til Anne Sofie Hammer som supplerer:

“Jeg hører ofte om børn der hedder Villads, men jeg har aldrig hørt om lærere, som hedder det samme som personerne i bøgerne.”

Anne Sofie Hammer fortæller, at inspirationen til Villads-bøgerne oprindelig kommer fra hendes egne børn.

“Jeg blev motiveret til at skrive bøgerne, fordi jeg syntes, at bogen manglede på markedet,” fortæller Hammer og uddyber:

“Det var helt konkrete ting som, at forældre i dag er der for deres børn og lytter. Førhen passede børnene sig selv i højere grad. Eller noget som et lyssværd eller en Nintendo blev af gode grunde ikke nævnt i de børnebøger som var på markedet. Til gengæld kunne man læse, at Emil sad på leddet hele dagen. Men hvad er leddet for noget? Det ved børn ikke altid nu om dage.”

Anne Sofie Hammer læste på indlevende vis op for eleverne på Trekløverskolen afd. Græse Bakkeby. Foto: Birgitte Masson
Anne Sofie Hammer læste på indlevende vis op for eleverne på Trekløverskolen afd. Græse Bakkeby. Foto: Birgitte Masson
Virkelighedens Karen og Vibeke som underviser 0. og 1. klasserne på Græse Bakkeby Skole. Foto: Birgitte Masson
Virkelighedens Karen og Vibeke som underviser 0. og 1. klasserne på Græse Bakkeby Skole. Foto: Birgitte Masson
Publiceret: 08. Marts 2017 10:17
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Frederikssund

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt