Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Vil du være viking til sommer?

Frederikssund Vikingespil indbyder til stormøde i Valhal på Kalvøen torsdag d. 20. april kl. 19, hvor der vil være orientering om årets forestilling ”Harald Blåtand”

Alle der har lyst til at høre nærmere og evt. deltage i årets vikingespil er velkomne.

Talerollerne til forestillingen er besat, og prøverne i fuld gang, men denne aften er der opskrivning af såvel nye som garvede vikinger, der vil deltage i forestillingen som aktører.

Denne aften er der mulighed for at høre om årets forestilling fra instruktøren Louise Schouw, samt orientering om scenografi og kostumer.

Har man ikke mulighed for at deltage i stormødet, er der en ekstra indskrivningsdag tirsdag d. 9. maj kl. 18 – 19 i Gimle på vikingepladsen. Børn under 15 år kan kun deltage i forestillingen ifølge med en voksen. Første fælles prøvedag for rollehavende og aktører er søndag d. 14. maj kl. 10-16.

 Interesseret? - se meget mere på www.vikingespil.dk

Publiceret: 21. April 2017 09:25
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Frederikssund

Annonce
ANNONCER
Se flere