Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Vanvidskørsel endte brat

Af Birgitte Masson

En civil politipatrulje kunne fredag aften klokken 19.27 ikke undgå at bemærke en modkørende Audi, som i Stenløse kørte med høj fart ad Frederikssundsvej i retning mod Frederikssund.

Politiet lavede derfor en u-vending, for at følge efter bilen. I den befandt sig tre personer.

Chaufføren havde imidlertid ikke tænkt sig at tale med politiet. I stedet trykkede han på speederen, hvorefter farten kom op på ca. 200 km/t.

I rundkørslen ved Strandvangen udenfor Frederikssund kørte han modsat kørerretningen. Her mistede han imidlertid herredømmet over bilen og kørte galt.

Politiet kunne derfor anholde de tre mænd i bilen, som var fra hhv. Brønshøj, Kgs. Lyngby og København.

Det viste sig, at de i bilen havde to knive og 138 gram hash. Bilen var meldt stjålet fra politikredsen i Midt- og Vestsjælland.

De tre anholdte blev derfor anbragt i Vestre Fængsel for natten, hvorefter de lørdag blev overdraget til Midt- og Vestsjællands Politi.

Føreren af bilen er nu sigtet for kørsel uden kørekort og for at køre bil med euforiserende stoffer i blodet, samt for kørsel der er til fare for andres liv og helbred.

Henrik Duus fra Nordsjællands Politi siger:

“Er der trafikanter som fredag aften måtte undvige denne Audi, som i høj fart kørte ad Frederikssundsvej mellem Stenløse og Frederikssund, så vil vi meget gerne høre fra dem.”

Publiceret: 13. Marts 2017 11:19
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Frederikssund

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt