Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Vådt vejr prægede begivenheder

Frederikssund Festival og Skibby Byfest ramt af voldsomme regnmængder

En hel sommerdags almindelig regn afløst afrundet med et rask lille skybrud.

Dét var forudsætningerne for både byfesten i Skibby og Frederikssund Festival torsdag.

Og vejret satte i den grad sit præg på afviklingen af arrangementerne.

Forud for Frederikssund Festivalen havde arrangørerne på baggrund af vejrudsigten bebudet, at børnekoncerten blev flyttet fra friluftscenen til teltet i Humlehaven.

Men da selve festivalen gik i gang, var der noget længere mellem tilskuerne end sædvanligt.

For nu at sige det mildt.

Salget af billetter forud for festivalen har aldrig været højere end i år.

Men til gengæld var det yderst småt med gæster til de gratis koncerter i Humlehaven.

“Normalt har vi 800-1.000 mennesker i Humlehaven. På et tidspunkt i dag talte vi 75,” fortæller festival-formand Claes Whilhelmsen.

Og selv om der blev suget 24.000 liter vand væk fra festivalområdet, og spredt masser af flis, var pladsen sent i aftes forvandlet til et stort pløre, som de frivillige på festivalen allerede tidligt fredag morgen skulle i gang med at forsøge at gøre mere publikumsvenligt.

Trods de overvældende vandmængder og de få øldrikkende gæster i Humlehaven, er der ifølge Claes Wilhelmsen ikke fare for festivalens fremtid.

“Vi har en god økonomi, og er rustet til at klare to dårlige år,” konstaterer han overfor Lokalavisen.

Byfestløb udskudt

I Skibby var arrangørerne ikke mere heldige med vejret.

Stort set samtidig med, at boderne åbnede, åbnede himlen sine sluser i et sjældent set omfang.

Og da vandet var ledsaget af både lyn og torden, måtte de små 70 tilmeldte løbere til byfestløbet væbne sig med tålmodighed, indtil tordenvejret var drevet over.

Derpå gik det i en time rundt på på en 500 meter lang, glat og våd rundstrækning for løberne, der samlet via sponsorater fik løbet 32.000 kroner i hus til den lokale idrætsforening.

Publiceret: 04. August 2017 12:15
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Frederikssund

ANNONCER
Se flere