A young hand touches and holds an old wrinkled hand
A young hand touches and holds an old wrinkled hand
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

V-forslag: Sundhedshus bør huse hospice

Frederikssund I den ene ende af bygningen kan folk få hjælp til at redde livet, få råd om diabetes og hjælp til den dårlige ryg.

I den anden ende af bygningen kan uhelbredeligt syge få lov til at dø en værdig død med masser af omsorg.

Sådan kan fremtiden meget vel se ud på det lokale sygehus, når Region Hovedstaden efter planen i 2021 slår dørene op til det kommende Supersygehus i Hillerød og samtidig lukker Nordsjællands Hospitals afdeling i Frederikssund.

I samme øjeblik, hospitalsfunktionen nedlægges, er det planen, at der skal være etableret et sundhedshus i stedet med eksempelvis læger, fysioterapi mv.

Dét må gerne ske på det nuværende hospital - og meget gerne suppleres med et hospice.

I hvert fald hvis det står til borgmester John Schmidt Andersen:

“Risikoen er, at der kommer til at stå en bygning med en masse overflødige kvadratmeter, som er svære at tage i anvendelse til ret meget andet end sygehusdrift, og som står tomt hen, mens der skal opføres et nyt sundhedshus. Så det vil være fornuftigt at se, om ikke, vi kan kan få lov til at udnytte de mange kvadratmeter til at få nogle ekstra funktioner ind. Det kunne blandt andet være i form af et hospice,” siger han til Lokalavisen.

Der står ganske vist ikke nogen på spring til at drive et hospice:

“Men det er noget, der bliver mere og mere brug for, og der er flere - eksempelvis Diakonissestiftelsen - der har erfaringer med at drive et hospice. Så jeg er sikker på, at hvis vi får lov til at bruge hospitalet som kommende sundhedshus og hospice, så finder vi også en operatør til det,” siger John Schmidt Andersen.

Publiceret: 09. November 2017 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Frederikssund

Kandidater præsenterer “børnealliance”
Kandidater præsenterer “børnealliance”