HK 73's damer og holdets træner Jens Blankschön har fået medhold i deres protest og har nu fået tildelt de to point fra kampen mod Gladsaxe HG. (Foto: Ove Dyrstrøm)
HK 73's damer og holdets træner Jens Blankschön har fået medhold i deres protest og har nu fået tildelt de to point fra kampen mod Gladsaxe HG. (Foto: Ove Dyrstrøm)
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Uventede point til HK 73-damerne

Gladsaxe HG i stedet frataget de to point da de brugte en ulovlig spiller

Ove Dyrstrøm

HÅNDBOLD. HK 73’s bedste damehold i Kvalifikationsrækken har ikke haft et nemt efterår, da det blot er blevet til 5 point efter to sejre og en uafgjort kamp. Derfor var det også en dejlig nyhed for HK 73, da forbundet forleden meddelte dem, at de var blevet tildelt to point for en ellers tabt kamp i december måned.

De kommer fra kampen mod Gladsaxe HG, som HK 73 spillede mod d. 15.december i Frederikssundhallen, hvor de ellers tabte 18-20. Det skyldes HK 73’s årvågne træner Jens Blankschön, der havde studeret Gladsaxe HG’s holdopstilling nøje, hvor han kunne se, at de havde benyttet en ulovlig spiller, idet deres målmand ikke var spilleberettiget til denne kamp.

”Det er godt nok første gang i de 25 år, hvor jeg har været træner, at jeg har været med til at ligge en protest over brug af en ulovlig spiller. På grund af juleferien så har vi først fået besked om afgørelsen den 3. januar, derefter havde Gladsaxe HG nogle dage, hvor de kunne anke dommen, men det har de ikke gjort, så nu ligger det fast, at vi får de to point. I stedet får de nu en bøde, og holdet fratages tillige muligheden for at rykke i denne sæson”, fortæller HK 73-træneren.

Med tildelingen af de to point så kommer HK 73 op på 7 point i tabellen, hvor de er placeret på 10.pladsen foran Team Arresø og HUK Øresund. Nu ser HK 73 frem til årets første kamp, der spilles mandag d.9/1, kl.20.40 (efter redaktionens slutning, red.), hvor holdet møder KSG i Frederikssundhallen.

Publiceret: 09. Januar 2017 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Frederikssund

ANNONCER
Se flere