Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Tricktyv bad kvinde om hjælp: Hævede bagefter 15.000 kr. fra hendes kort

Af Birgitte Masson

En 71-årig dame ville blot hjælpe, da en fremmed mand spurgte hende, hvilke penge man skulle bruge for at få fat i en indkøbsvogn, men i stedet mistede hun 15.000 kroner fra sin konto.

Episoden udspillede sig foran Netto i Slangerup tirsdag formiddag klokken 11.00. Her havde den 71-årige kvinde været inde for at handle. Og da hun havde lagt sine varer ind i bilen, og ville sætte indkøbsvognen på plads, mødte hun den fremmede mand, som fumlede med nogle penge. På gebrokkent dansk spurgte han kvinden, hvilke mønter han skulle benytte til indkøbsvognen.

Hun svarede ham, og gik bagefter tilbage til sin bil. Her ville hun lige tjekke, at hendes pung lå i jakkelommen. Men den var væk. I følge politiets oplysninger skyndte hun sig tilbage til indkøbsvognen, hvor hun fandt sin pung, men da var den tømt for hævekort.

Da kvinden kom hjem, kontaktede hun sin bank, og her fik hun at vide, at der lige var blevet hævet 15.000 kroner fra hendes konto.

Camilla Priegel fra Nordsjællands Politi opfordrer borgerne til at være opmærksomme:

“Det er nu, at tricktyverierne begynder at ske i vores område, og vi har set flere tilfælde, hvor de har været på spil.”

Publiceret: 14. Juni 2017 10:51
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Frederikssund

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt