Jørgen Bech takker for tilliden fra de 400 vælgere der stemte personligt på ham.
Jørgen Bech takker for tilliden fra de 400 vælgere der stemte personligt på ham.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Tillid er en mærkesag

Af Jørgen Bech, byrådsmedlem for Venstre
debat At være valgt til byrådet er en “tillidspost”. Det er en post baseret på tillid fra de vælgere, der stemmer personligt på én. Der var præcis 400 vælgere, der viste deres tillid ved at stemme personligt på mig d. 21. november. Det er dem og alle mine aktive støtter, som jeg skylder en stor tak.

Det er en tillid, som jeg takker for, og som jeg vil gøre alt for at leve op til - også i de kommende fire år.

For mig handler det om at øve indflydelse, hvor det er muligt inden for vores lokale demokrati.

For mig er målet for indflydelsen, at vores kommune hele tiden udvikler sig positivt - og at vi får alle med. At ikke alt kræver en politisk beslutning, for vi skal - som borgere - selv ha’ mere ansvar og kunne træffe frie valg.

Udvikling sker gennem samarbejde. Sammen fortsætter vi skabelsen af en ordentlig og servicevenlig kommune. En kommune der er i konstant dialog med sine egne borgere, og hvor endnu flere ønsker at bo, leve og arbejde. Så bliver vi flere til at betale regningerne.

Så hjælp mig med at tale vores kommune, vores byer og vores lokale områder op. Der er naturligvis altid udfordringer og problemer, der skal løses. Det er livets vilkår, men det gavner, når vi sammen kan finde ud af, hvordan vi kan gøre det bedre.

Det er målet - og samtidig det, som former opgaven.

Med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår,

Med venlig hilsen

Jørgen Bech

Publiceret: 03. December 2017 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Frederikssund

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt