Der blev duftet, smagt og krydset af på listerne over de forskellige øl. Men Frederikssund Ølsmagning er ikke kun for feinschmeckere. Flere lagde også vejen forbi, for at nyde den gode stemning, lidt øl og en sandwich. Foto: BM

Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Til Frederikssund Ølsmagning: “Til næste år inviterer vi Wozniacki”

Lørdagens Ølsmagning i Frederikssundhallen fik et stærkt come-back efter sidste års nedtur

Af Birgitte Masson

Der var øl i lange baner, da Frederikssund Ølfestival slog dørene op til hal B i Frederikssundhallen lørdag formiddag. Her havde 14 bryggerier, og fem håndbryggere linet op til udskænkning af kvalitetsøl i mange smagsvarianter.

Og det var således en veloplagt formand for Frederikssund Ølfestival Jesper Wittenburg som tog imod.

“Her er virkelig god stemning, med musik og masser af god øl. Og så synes jeg, at standarden på øllet er højere i år, bryggerne er blevet dygtigere. Samtidig er nogle af de nye bryggerier med til at højne det,” fortalte Wittenburg. Han glædede sig samtidig over, at der modsat sidste år, ikke var problemer med at få tilladelserne igennem.

“Politiet og erhvervsstyrelsen har i år været yderst behjælpelige, imødekommende og hurtige.”

Helt frem til klokken 17 kunne de mange hundrede øl-entusiaster med deres tre-centiliters glas gå rundt og smage på de forskellige øl.

En langsom start

Og selvom det til at starte med var en lidt stille formiddag, så var Wittenburg overbevist om, at folk nok skulle indfinde sig.

“Jeg tror, vi til næste år inviterer Wozniacki med,” lød det med glimt i øjet fra Wittenburg. I følge ham var det nemlig tydeligt, at mange først ville overvære tenniskampen mellem Wozniacki og Simona Halep i fjernsynet, før de begav sig afsted til Frederikssundhallen.

“Det er startet langsommere i år. Men jeg håber alligevel på 800 gæster, når dagen er omme.”

Der blev skænket masser af skummende øl lørdagen igennem, hvor 14 bryggerier var rykket ind i Frederikssundhallens hal B. Foto: BM
Der blev skænket masser af skummende øl lørdagen igennem, hvor 14 bryggerier var rykket ind i Frederikssundhallens hal B. Foto: BM
Det var en veloplagt formand for Frederikssund Ølsmagning Jesper Wittenburg som tog imod i Frederikssundhallen lørdag formiddag. Foto: BM
Det var en veloplagt formand for Frederikssund Ølsmagning Jesper Wittenburg som tog imod i Frederikssundhallen lørdag formiddag. Foto: BM
Frederikssund Big Band var med til at sætte stemningen så det svingede. Foto: BM
Frederikssund Big Band var med til at sætte stemningen så det svingede. Foto: BM
Publiceret: 29. Januar 2018 09:32

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Frederikssund