Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Tænk jer nu rigtig godt om - en gang til

Af Peter Bo Andersen, Direktør Frederikssund Erhverv. Havnegade 5 A, Frederikssund

I starten af december offentliggjorde Nordsjællands Politi et udkast til en ny politistruktur i Nordsjælland - et udkast, vi som erhvervsorganisation aldrig er blevet hørt om, og som skal drøftes og godkendes af Rigspolitiet i løbet af januar 2018, for så at træde i kraft til sommer.

På bedste akademiske vis, oplyser Nordsjællands Politi, via pressen, at den nye struktur lægger op til færre matrikler, mere robuste enheder og naturligvis bedre service. Det fortælles ligeledes, at den nye zoneinddeling vil sikre hurtigere respons….., prisen er såmænd kun, at de udkørende patruljer fjernes fra Helsingør og Frederikssund og alt koncentreres i Hillerød og Gentofte.

På vegne af erhvervslivet, i det nordvestlige hjørne af Region Hovedstaden, giver forslaget grund til meget stor bekymring. Fra Hillerød til Skibby er der 35 km, fra Gentofte til Skibby er der 62 km. Nuvel, siger politiet, vi har køretøjer i ”zonerne”. Men vi – erhvervslivet, vil meget gerne vide mere om den forventede responstid – vi tror – den vil blive væsentligt forringet. Vi tror også, at vi kommer til at miste et helt vitalt ”lokalkendskab” til både geografi, virksomheder og forretninger. Og så selvfølgelig til de ”kunder” der normalt påkalder sig politiets opmærksomhed.

Vi er bestemt ikke modstandere af udvikling og innovation, tværtimod, det er det, vi lever af. Men netop den service man som virksomhed og borger forventer af ordensmagten er: Responstid, lokalkendskab og tilgængelighed. Vi frygter, at dette udspil til ”ny struktur” forringer den politiindsats vi forventer i 2018. Vores anbefaling til Rigspolitiet er derfor – tøv nu en kende med at lukke stationerne i Frederikssund og Helsingør – tal med vores politikere og også meget gerne med os – samtale fremmer forståelsen. Godt Nytår!

Publiceret: 04. Januar 2018 12:21

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Frederikssund

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt