Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Svar til Tina Tving om busbestilling

Dan Hoffgaard, Borgernes Liste

Kære Tina, jeg er udmærket klar over der træffes en masse beslutninger i de forskellige udvalg, og at ikke alle kommer op i Byrådet, og jeg ved også at der er specielt mange beslutninger i ”dit” Teknisk Udvalg. (Du ser jo at jeg jævnligt befinder mig i Byrådssalen - så jeg følger en lille smule med). Men jeg kan dog slet ikke se at det har noget med Bussagen at gøre. Når du skriver at man ikke nødvendigvis skal tage Busbestillingen med på Byrådsmødet, bl.a. fordi, at Busbestillingen holdes inden for den samme økonomiske ramme - tja, så er det jo faktisk korrekt.

Men der er jo som bekendt en del lidt større ændringer i Kommunens busdrift.

Busruter der sammenlægges, samt busruter der forlænges pga. nedlæggelse af andre ruter. Og netop derfor burde Busbestillingen selvfølgelig ha’ været med på Byrådsmødet d. 26 april eller tidligere.

Busbestillingen har – så vidt jeg er orienteret - været med på alle Byrådsmøder i de sidste 6-7 år, uanset om der var større økonomiske ændringer eller ej, og netop busbestillingen har altid givet en meget livlig debat i Byrådet. Men et så sårbart emne vil Teknisk Udvalg tilsyneladende ikke risikere at få nedstemt i Byrådet så tæt på et kommunevalg - Uha Uha.

Og hvorfor løse transportproblemerne på Hornsherred på 2 år, når man kan trække det ud over - tja måske 10 år. Foreløbig er der nu gået næsten 7 år og der er stadig en masse problemer som - meget let - uden de helt store krumspring kunne være løst for længst.

Borgerne på Hornsherred må desværre så bare endnu en gang konstatere:

At busforbindelserne i Lyngerup 230R/315 om aftenen sandsynligvis ikke bliver løst?

At der kommer stadig ingen busser på Hornsherred Vest efter kl. 18 i weekenden?

At rute 317 ikke bliver ændret til det bedre, og samtidig herefter vil kunne give Borgerne i Gerlev bedre transportmuligheder Gerlev/Jægerspris. ”Teknisk Udvalg ved at passagerne er forsvundet fra rute 317” - men agter alligevel ikke at løse problemet til trods for at løsningen ligger lige til højrebenet - etc. etc. etc.

Jeg er målløs.

Sorry kære Hornsherred-borgere, men jeg kæmpet mit bedste.

Publiceret: 13. Maj 2017 01:12
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Frederikssund

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt