47-40 til Slangerup endte det første direkte opgør mod Holsted om, hvem der skal have hjemmebanefordel i DM-finalen. Onsdag køres der revancheløb i Holsted.

47-40 til Slangerup endte det første direkte opgør mod Holsted om, hvem der skal have hjemmebanefordel i DM-finalen. Onsdag køres der revancheløb i Holsted.

Slangerup-sejr giver finale-matchbold

Hvis kørerne kan undgå ydmygelse i Holsted, skal der køres DM-finale i Slangerup

speedway Slangerup Speedway står efter onsdagens match med en matchbold om, hvem der skal afholde Metal Speedway Leagues Superfinale.

Det helt store spørgsmål er, om de ellers så suveræne Holsted Tigers kan gøre, hvad de plejer på hjemmebane; nemlig at køre modstanderne helt over.

Holsteds mest prominente kører, eksverdensmester Nicki Pedersens, blev i den forgangne weekend alvorligt skadet ved et styrt i den polske liga, og måtte med en brækket hånd ogflere brækkede ribben stå over onsdagens første duel om hjemmebanefordelen i DM-finalen.

Og i hans fravær måtte de ellers så stærke Holsted Tigers onsdag aften se sig slået af et ekstremt velfungerende Slangerup mandskab.

Publikum kunne matchen igennem se, at de to hold stod særdeles godt til hinanden, men med en god sidste del af matchen trak Slangerup fra. Efter en svag pointhøst i de første heats var tre hetsejre i streg til Mikkel Michelsen således med til at sikre, at der kom afstand på pointtavlen mellem de to klubber.

Det tegner til at blive en særdeles spændende match, når den omvendte match køres på Moldow Speedway Arena i Holsted onsdag 4. september kl. 18:30.

Publiceret 29 August 2019 10:37

DEBAT: Træer skal redde klimaet – i Frederikssund fælder man dem!

DEBAT Klimaudfordringen er en af vor tids største problemstillinger, og mere skov på jordkloden vil i fremtiden spille en væsentlig rolle for reduceringen af CO2.

2015, 2016, 2017 og 2018 er som de varmeste år målt nogensinde en direkte konsekvens af klimaforandringerne og kræver handling. CO2-udledningen må reduceres og CO2 trækkes ud af luften ved bevaring og nyplantning af skov, da skove er det mest effektive middel til at opsuge drivhusgasser.

FN anbefaler, at der plantes mere skov i verden for at opsamle CO2, så skov spiller en nøglerolle, hvis globale klimamål skal nås.

Herhjemme kulminerer kampagnen ”Plant et træ” med et tv-show lørdag d. 14/9 2019, hvor målet er at plante 1 million træer i Danmark.Danmark er et af de lande i Europa, som har relativt mindst skov. Med kun 14% er det af særligt stor vigtighed, at eksisterende skov i Danmark bevares, og ny skov etableres. Det forekommer derfor paradoksalt, at Frederikssund Kommune tillader fældning af skoven ved Thorstedlund for at give plads til højhusbyggeri, mens resten af Danmark og andre lande går i modsat retning.

I årevis har man i Frederikssund fældet træer med hård hånd, så der i dag er væsentlig mindre skovvækst tilbage end tidligere, uagtet at netop natur er trækplaster for tilflyttere, som man angler så meget efter.

Det er ingen kunst at ødelægge naturen og opføre betonmastodonter pga. kortsigtede økonomiske hensyn.

Det er derimod en kunst at bevare naturen for eftertiden, så jeg skal bede Byrådet se med alvor på fældning af skoven ved Thorstedlund og understrege, at den er uigenkaldelig! Et gabende grimt ar i fjordskråningen fyldt ud af betonbyggeri vil for evigt stå som en skamstøtte over beslutningstagerne i kommunen.

Lad såvel skov som dyreliv på Thorstedlund leve!