Slangerup i direkte duel om hjemmebanefordel i finalen

Over to opgør skal Slangerup og Holsted kæmpe om, hvilken af de to klubber, der får fordel af hjemmebane, når DM-guldet skal placeres

Kørerne fra Slangerup Speedway Klub skal være 110 procent klar, når de onsdag aften tager imod rivalerne fra Holsted.

De to klubber skal nemlig over to matcher kæmp om retten til at afholde superfinalen.

"Det bliver to meget spændende matcher. Vi vil gerne komme godt for start med en hjemmebane sejr på onsdag. Det er vigtigt at have en sejr og mange point med til returmatchen i Holsted," lyder det i en pressemeddelelse frra Slangerup-lejren.

Slangerup stiller op med formstærke Mikkel Michelsen, som lige har fået sit internationale gennembrud med en sejr i SEC på Vojens speedway center og en femteplads i det efterfølgende VM-grandprix i Sverige, hvor han trådte ind som reserve.

Omvendt forventes Holsted at have den tidligere verdensmester Nicki Petersen med. Ham har Mikkel Michelsen dog et par gange vist sig at have krammet på. Blandt andet i Vojens, hvor Michelsen kørte suverænt.

Holsted har Lars Munkedal som holdleder. Han er en gammel kending af Slangerup, som han har været succesrig holdleder for i flere år, mens Slangerups holdeleder Kenni Trasborg efter en rodet start sidste år overtog holdet og førte det til en DM-sølvmedalje.

Årets målsætning for ham har hele sæsonen været at veksle dem til guld-medaljer i år, og at dømme efter dagsformen kan køerne meget vel toppe på det helt rigtige tidspunkt.

Publiceret 25 August 2019 00:00

DEBAT: Træer skal redde klimaet – i Frederikssund fælder man dem!

DEBAT Klimaudfordringen er en af vor tids største problemstillinger, og mere skov på jordkloden vil i fremtiden spille en væsentlig rolle for reduceringen af CO2.

2015, 2016, 2017 og 2018 er som de varmeste år målt nogensinde en direkte konsekvens af klimaforandringerne og kræver handling. CO2-udledningen må reduceres og CO2 trækkes ud af luften ved bevaring og nyplantning af skov, da skove er det mest effektive middel til at opsuge drivhusgasser.

FN anbefaler, at der plantes mere skov i verden for at opsamle CO2, så skov spiller en nøglerolle, hvis globale klimamål skal nås.

Herhjemme kulminerer kampagnen ”Plant et træ” med et tv-show lørdag d. 14/9 2019, hvor målet er at plante 1 million træer i Danmark.Danmark er et af de lande i Europa, som har relativt mindst skov. Med kun 14% er det af særligt stor vigtighed, at eksisterende skov i Danmark bevares, og ny skov etableres. Det forekommer derfor paradoksalt, at Frederikssund Kommune tillader fældning af skoven ved Thorstedlund for at give plads til højhusbyggeri, mens resten af Danmark og andre lande går i modsat retning.

I årevis har man i Frederikssund fældet træer med hård hånd, så der i dag er væsentlig mindre skovvækst tilbage end tidligere, uagtet at netop natur er trækplaster for tilflyttere, som man angler så meget efter.

Det er ingen kunst at ødelægge naturen og opføre betonmastodonter pga. kortsigtede økonomiske hensyn.

Det er derimod en kunst at bevare naturen for eftertiden, så jeg skal bede Byrådet se med alvor på fældning af skoven ved Thorstedlund og understrege, at den er uigenkaldelig! Et gabende grimt ar i fjordskråningen fyldt ud af betonbyggeri vil for evigt stå som en skamstøtte over beslutningstagerne i kommunen.

Lad såvel skov som dyreliv på Thorstedlund leve!