Mikkel Michelsen tog den øverste plads på sejrspodiet i Vojens, der lagde slagger til en afdeling af EM-serien.

Mikkel Michelsen tog den øverste plads på sejrspodiet i Vojens, der lagde slagger til en afdeling af EM-serien. Sportxpress / Ritzau Scanpix

Efter EM-sejr: Michelsen får to VM-løb

Slangerups holdkaptajn træder ind i stedet for skadet svenskeri svensk grand prix - og får wild card til grand prix i Vojens

Læser man fra tid til anden med på Mikkel Michelsens hjemmeside, vil man hurtigt finde ud af, at 2019 har budt på både store skuffelser og store glæder for den lokale speedwaykører.

Så sent som torsdag beskrev han den foregående dags løb i Slangerup som "et lorteløb. Formentlig det dårligste i de seneste fem år i Slangerup," efter han blot havde præsteret at hente 10 point seks heats.

Et løb, der var langt fra, hvad han selv og publikum er blevet forvænt med.

Til gengæld har weekenden og starten på denne uge været intet mindre end fantastisk.

Lørdag sikrede han sig sejren foran den europæiske elite for øjnene af mere end 6.000 tilskuere, da Vojens Speedwaycenter for en aften igen dannede rammede om et stort løb; en afdeling af EM-serien.

Mandag tikkede der så en god besked ind hos Team Michelsen: Ølstykke-drengen har nemlig fået en plads i det svenske VM-Grand Prix, der køres lørdag.

Ikke blot sikrede Mikkel Michelsen sig sejren i Vojens. Løbet har også udløst en plads i det svenske VM Grand Prix, da Antonio Lindback pådrog sig en skulderskade

Ikke blot sikrede Mikkel Michelsen sig sejren i Vojens. Løbet har også udløst en plads i det svenske VM Grand Prix, da Antonio Lindback pådrog sig en skulderskade Sportspress/ritzau Scanpix

Ved løbet i Vojens blev svenske Antonio Lindbäcks nemlig skadet, og dermed overtager Michelsen, der er tredie-reserve i VM-serien, pladsen, da førstereserven allerede er sat ind i Greg Hancocks fravær, og andenreserven er skadet..

Og Michelsen vil andet og mere end blot at se sit navn på scoreboardet:

"Jeg kører i de bedste ligaer rundt omkring, og der er ikke nogen i VM-serien, jeg ikke har slået. Så jeg ser frem til det med åbent sind og med indstillingen om at gøre en god figur," konstaterer han overfor Ritzau.

Og for at det ikke skal være løgn, fortsatte de gode nyheder tirsdag.

Når den danske afdeling af VM-serien afvikles i Vojens i begyndelsen af september, bliver det nemlig også med Michelsen blandt de startende, da han er blevet tildelt et wild card til aftenen.

I VM-sammenhæng er Michelsen uerfaren. Sidste år deltog han i et enkelt heat og hentede et point. Før det havde han ikke kørt et VM-heat siden 2015, hvor han fik et wildcard til det danske VM-grandprix og kvitterede med seks point i fem heats.

Publiceret 13 August 2019 11:00