Da storesøsteren fik en kæreste, der kørte Motocross, skiftede Mads Bengtson speedway-cyklen ud med en motocross-maskine.

Da storesøsteren fik en kæreste, der kørte Motocross, skiftede Mads Bengtson speedway-cyklen ud med en motocross-maskine. Foto: Mikkel Wendelboe

Mens andre slapper af: Nu tager Mads til VM

Mads Bengtson fra Slangerup skal køre om VM-medaljer i motocross

Af
Henrik Gregersen

motorsport Mens en tur til Italien midt i sommerferien for de fleste er ensbetydende med afslapning, god mad og hygge, bliver det for 12-årige Mads Bengsson fra Slangerup en noget mere spændende og endnu mere svedig omgang.

Han skal nemlig dyste om VM i Motocross i den kommende weekend.

"Jeg regner ikke med at komme på podiet. Så skal alle andre da styrte, men hvis bare jeg kan blive blandt de 30-40 bedste, er det godt nok," siger han med et grin, inden "reservestorebror" Mikkel Wendelboe supplerer:

"Der er fire med fra Danmark. Men nogle af dem, Mads skal op imod, lever stort set som fuldtidsprofessionelle allerede som 12-årige. Så de har nogle lidt andre forhold," konstaterer han.

Mads må til sammenligning "nøjes" med at træne på maskinen to-tre gange om ugen og supplerer så med styrketræning.

Til daglig går Mads Bengtson på Byvangskolen i Slangerup.

Til daglig går Mads Bengtson på Byvangskolen i Slangerup.

Går på Byvangskolen

Efter sommerferien begynder Mads Bengtson i sjette klasse på Byvangskolen i Slangerup.

Her synes klassekammeraterne, det er sejt, at Mads efterhånden har været til løb i en halv snes lande. Men han er den eneste, der har kastet sig over sporten:

"Dét, jeg godt kan lide, er, at det er én selv, der afgør det. Man er ikke så afhængig af andre," siger han til Lokalavisen.

Og så alligevel.

For motorsport kræver, at enten familiemedlemmer eller bekendte står klar med viden og hænder, der kan håndtere en drilsk motor.

For Mads' vedkommende er det især faderen samt reservebroderen Mikkel, der står for det praktiske.

De skal da også begge med til Italien.

"Og så kan det være, min mor og mormor flyver ned for at se det. Min mor kan godt blive lidt bekymret, men min far synes bare, det er fedt. Det er det også. Især når man flyver ud over et hop. Så er det en god fornemmelse."

Publiceret 08 July 2019 00:00

SENESTE TV

DEBAT: 3.d – verdens sødeste studenter

Da vores datter for nogle uger siden sprang ud som student fra Frederikssund Gymnasium, var glæden stor, men den blev hurtigt iblandet bekymring, når talen faldt på den traditionsrige vogntur med besøg i hjemmene.

Det skortede nemlig ikke på advarsler, bitre erfaringer og rædselshistorier fra nær og fjern om studenterklasser, der med druk, svineri og tøjlesløs adfærd havde hærget de små hjem, mens hændervridende forældre sagesløse så til, og utallige var derfor opfordringerne til at afvikle seancen med de vilde horder i haven og ikke under nogen omstændigheder indenfor.

Således bevæbnet med gruopvækkende øjenvidneberetninger grublede vi i nogle dage over, hvordan vi skulle gribe studenterbesøget an.

Til slut valgte vi at tage imod de nybagte studenter på præcis samme måde som alle vore andre gæster, - inden døre og uden at flytte indbo og løsøre!

Og lad det være skrevet med flammeskrift! Alle dystre spådomme og bange anelser blev gjort til skamme, for studenternes besøg var en oplevelse for livet, vi med glæde tænker tilbage på.

Smilende, fornuftige og velopdragne unge indfandt sig i god ro og orden på vores matrikel, hvorefter der blev hygget og sludret.

Alle gav høfligt hånd, både da de kom og gik, og der blev takket for maden og invitationen til at gæste vores hjem! Vi var imponerede!

3.d, - I er skønne unge mennesker, som gør jeres familier ære!

Da vi ikke kan rose jer personligt for en forbilledlig opførsel, håber vi, vores budskab når jer på denne måde. 1000 tak for jeres besøg og måde at være på!

Vi er stolte af jer og medgiver jer alle vore bedste anbefalinger!Vær altid velkomne hos os en anden gang og lykke til i livet fremover, - jer skal det nok gå godt.

DEBAT: Et fælles ansvar

Et klimafokus uden historisk fortilfælde har i den grad sat dagsordenen for en stor del af debatten ved de nu overståede valg.

Ja ja nok har spørgsmålet om indvandring stjålet det største rampelys, trods mere fokus på tonen end indholdet, men det med klimaet er jo også bare lidt mere uhåndgribeligt, lidt mindre aktuelt lige nu og så kræver det unægteligt lidt mere samarbejde fra cirka 7 milliarder andre mennesker.

Til gengæld behøver vi her ikke kun bede andre om at finde en løsning, vi får selv lov at være en del af den. For du og jeg har akkurat ligeså stort et ansvar overfor de 7 milliarder, som de hver især har overfor os.

Så med krydserne sat og fingrene krydset er det måske på tide, at overveje hvad vi selv kan gøre de næste 4 år, inden vi igen får mulighed for stemme en ny flok noble klimariddere til en plads ved den runde jord. Jeg kunne f.eks. tage mig sammen og slukke motoren, når jeg for 8. gang på en uge holder 10 min. i tomgang, og venter på at Kronprins Frederiks Bro går ned.

Og når nu bilen er slukket og dermed også den dejlige aircondition, kunne jeg jo bruge de 10 min på at bevæge mig ud i den friske luft, og bede de 30 biler der holder foran mig om at gøre det samme.

Med lidt held når jeg også at gribe et par McDonald’s-poser og en enkelt grænsehandlet dåsecola på vejen, som jeg pænt kan levere tilbage til de billister, der uheldigvis har tabt dem. Det er jo synd, hvis den gode klimasamvittighed de lige har opnået ved at stemme miljøvenligt, skal ødelægges af den slags uheld...

Det efterlader blot håbet om at både nutidens og fremtidens beslutningstagere, i disse for hvort klima så svære tider, erkender nødvendigheden af en ukuelig politisk stålsathed, og måske på 100-års dagen for all-time mesteren i denne disciplin Winston Churchills hyldest til RAF, med rette tillader sig at kopiere og omskrive hans bevingede ord til en konklusion på en samlet verdens klimaindsats.

“Aldrig har så mange haft så mange at takke for så meget”