Frederikssundspillerne kunne på vej på banen lade sig hylde, efter de i sidste uge sikrede sig oprykning. Og holdet viste høj moral, da de i slutminutterne vendte 0-2 til 2-2.

Frederikssundspillerne kunne på vej på banen lade sig hylde, efter de i sidste uge sikrede sig oprykning. Og holdet viste høj moral, da de i slutminutterne vendte 0-2 til 2-2. Foto: Terkel Maack

FIK viste karakter i sæsonens sidste kamp

Sikrede uafgjort i overtiden med en mand i undertal

FIK var allerede rykket op i Danmarksserien og Brøndby IF ned i Serie 1, da de to hold stødte sammen i sæsonens sidste og afsluttende kamp i Sjællandsseriens pulje 1.

Hjemmeholdet havde til kampen et par ændringer i startopstillingen. Således var både Christian Helev og Rasmus Johansson på bænken til kampen, og oveni måtte FIK undvære Nicklas Lohals, som afsonede karantæne for sit røde kort i midtugens pokalnederlag til Skjold Birkerød.

I deres sted var der plads i startopstillingen til bl.a. Philip Simonsen og Oliver Juul – og så var Adam Kielsgaard tilbage på holdet, efter at have misset sidste uges topbrag i Stenløse.

Men hvis hjemmeholdet og deres publikum havde forventet en opvisning, så var gæsterne fra BIF i den grad indstillet på at stikke en kæp i hjulet på hjemmeholdets gode humør og fejring af oprykningen.

Allerede i kampens begyndelse virkede udeholdet mere fokuseret og velspillende end værterne, og der skulle da også kun gå otte minutter før FIK blev straffet.

Der var masser af gaver fra de lokale sponsorer til kampen mod Brøndby

Der var masser af gaver fra de lokale sponsorer til kampen mod Brøndby Foto: Terkel Maack

Et hurtigt fremløb på venstrekanten endte hos anfører Casper Hansen inde foran mål, og han omsatte sikkert chancen til scoring.

Målet fik desværre ikke hjemmeholdet meget op i tempo, selvom de fik mere styr på kampen og styrede spillet. FIK havde ikke krævet en redning af BIFs målmand Tobias Juul, da Brøndby efter 38 minutter gentog historien fra kampens indledning og scorede til 2-0 for gæsterne. Igen var målscorer udeholdets anfører Casper Hansen, og igen via et godt gennemspillet angreb ned langs venstresiden, hvorfra bolden endte foran mål, hvor Hansen sikkert eksekverede.

Minuttet senere forsøgte Jannick Andersen sig med en flugter fra distancen, og endelig måtte gæsternes målmand på arbejde – men det var 0-2 ved pausen.

En frustreret Martin S. Hilstrup skiftede ud i pausen, og med topscorer Christian Helev, Lukas Christoffersen og midtbanestrategen Rasmus Johansson var der lagt op til en halvleg, hvor hjemmeholdet skulle sætte gæsterne under pres.

Og netop Lukas Christoffersen skulle have en god chance efter 53 minutter, men forsøget sneg sig uden om stolpen.

Generelt sad FIK tungt på spillet, men det var med Brøndbys velsignelse, så de kunne køre farlige kontrastød som i første halvleg. Faktisk skulle BIF få bolden i mål igen efter en times spil, men målet blev annulleret for offside.

I 73. minut var Martin Hansen tæt på at score et bizart selvmål med en lang og hoppende tilbagelægning til Joaquin Martinez, som kun akkurat med hovedet fik sendt bolden ud til hjørne på ekvilibristisk manér.

Lukas Christoffersen sparkede et frispark fra kanten af feltet langt over, og Rasmus Johansson appellerede for et straffespark uden held, førend Christian Helev i 82. minut fik sin største chance i kampen, men hans forsøg blev fornemt reddet og holdt af gæsternes velspillende målmand.

Som tiden gik virkede hjemmeholdet mere og mere desperat, men de fastholdt spillet og spillede igen og igen bolden rundt og ind foran mål, men uden den ønskede udfald.

Men så i kampens sidste minut sneg Oliver Juul sig mellem et par forsvarsspillere og tog elegant bolden med med hovedet før han med venstrebenet sparkede bolden ind til 1-2.

Det tændte håbet for tilskuerne, der endelig fik noget at glæde sig over – men sekunder senere fik Jannick Andersen gult kort, og så var det i den grad op af bakke for hjemmeholdet i tillægstiden.

Det var målscorer Oliver Juul ligeglad med, og efter 93 minutter gled han igennem i højre side af straffespark og fik spillet bolden ind foran mål, hvor Philip Simonsen sikkert sendte bolden i mål til 2-2.

Publiceret 11 June 2019 09:43

SENESTE TV

Barok i kirken

Onsdag den 3. juli lyder der velklingende barokmusik, som kan nydes i de helt rigtige omgivelser under Skibby Kirkes store hvælv, der gengiver stemningen og atmosfæren i musikken helt tæt på publikum.

Koncerten begynder klokken kl. 19.30, og du kan høre et helt nyt program med Bachs berømte Dobbeltkoncert for fløjte, barokviolin og cembalo, Vivaldis koncert "L'estro armonico” – Den harmoniske have, Couperins "Le Tic Toc Choc" – Vækkeuret, der løb løbsk! og ikke nok med det - Daquins "Le coucou" Gøgen, der ikke ville holde op med at kukke!

Programmet spilles af den italienske barokviolinist Roberto Falcone, fløjtenisten Mogens Friis og den svenske cembalist Anders Danman. Alle tre musikere er af international klasse med omfattende koncertvirksomhed både i Skandinavien og det øvrige Europa.