1st Down Photo v/ Mikkel Bo Rasmussen

Oaks-fest på hjemmebane

Søndag den 9. juni er det blivet tid til den årlige "Oaks Dag" på SmartGuard Field.

Dagen starter kl. 12.00, hvor der vil være sumo dragter og kaste konkurrence for børn og barnlige sjæle. Desuden vil der være et flot opbud af klassiske amerikanerbiler og Oaks supporterne vil som sædvanligt byde indenfor til Tail Gate hygge (grillpølser og hygge ved bagsmækken på bilerne).

Og så vil Frederikssund Oaks' hurtigt voksende cheerleaderafdeling stå både for run in samt half time show til dagens hovedbegivenhed, Frederikssund Oaks' Nationalligakamp mod Aab 89'ers.

Hvis Oaks skal have en chance for at få hjemmebanefordel i Play Off, er det en must win. Aab 89'ers er dog ingen let modstander, og holdet er løbende blevet forstærket over sæsonen, senest med en stærk running back.

Oaks er dog tilsvarende også blevet bedre og bedre over sæsonen, og holdets tre importspillere fra USA samt resten af den næsten 30 mand store spillergruppe er efterhånden ved at få tingene til at "klikke".

Så hele holdet er klar til at revanchere sidste uges nederlag i Århus, hvor skader og uheld spillede ind, og give de sædvanligvis mange hundrede Oaks supportere på stadion en sejr i den sidste hjemmebanekamp inden sommerpausen.

Så kom og støt op om byens Footballhold - og du kan sagtens følge med, hvis du ikke har prøvet det før. For all i grønt er mere end villige til at hjælpe og forklare, og stadionspeakeren er normalt også rigtig godt til at forklare, hvad der sker.

Publiceret 08 June 2019 00:00

SENESTE TV