Christian Helev har i denne sæson vist sig som en sand måsluger for FIK i Sjællandsserien. Også i Albertslund nettede han.

Christian Helev har i denne sæson vist sig som en sand måsluger for FIK i Sjællandsserien. Også i Albertslund nettede han. Foto: Terkel Maack

Tredje sejr i træk til FIK

Frederikssund er snublende nær oprykning

Der er kun direkte oprykning til Danmarksserien for rækkens endelige vinder, og Stenløse BK var før lørdagen kampe seks point bagved Frederikssund. De to hold mødes 1. juni i Stenløse i sæsonens næstsidste kamp.

Uanset om det var sejrsrækken, andenpladsen eller udsigten til oprykning, der skulle bane vejen for motivationen og spilleglæden hos Martin S. Hilstrups tropper - så virkede det i hvert fald lørdag eftermiddag i Albertslund.

Frederikssund satte sig på spillet fra start - og var toneangivende og dominerende overalt på banen. Desværre fik holdet ikke omsat det store overtag og de mange fine muligheder til nok mål før pausen - men et enkelt mål blev det dog til. Christian Helev fik scoret sit 16. sæsonmål, da der opstod lidt klumpspil i hjemmeholdets målfelt efter en halv times tid. Med kort aftræk fik han ekspederet bolden i mål, og aldeles fortjent gik FIK til pause med en 1-0-føring.

Efter pausen fortsatte Frederikssund i samme stil. 2-0 blev det efter 50 minutter, og målscorer var i denne omgang Frederik Sommer. Herpå faldt der ro på kampen, som topholdet fortsat styrede. Men langsomt begyndte hjemmeholdet at få ro på begivenhederne, og mod slutningen af kampen blev det alligevel lidt hedt for Frederikssund.

Det havde langtfra været fortjent, hvis der var blevet tvivl om udfaldet, men Albertslund lagde for alvor pres på med skud på træværket, en god hovedstøds-chance og et forsøg, som sneg sig lige udenom stolpen.

Kampen sluttede 2-0 til Frederikssund, og med det er FIK sikker på at slutte på rækkens første- eller andenplads, idet der fortsat er 11 point ned til rækkens nummer tre fra Liria FK, der ligesom Stenløse BK vandt deres kamp i denne fjerdesidste spillerunde.

Spændende bliver det derfor i den kommende weekend, hvor Frederikssund skal op imod Glostrup, der er placeret i bunden af rækken, men dog har vundet deres to seneste kampe uden at lukke mål ind.

Frederikssund vs. Glostrup spilles på Kalvøen på lørdag d. 25. maj kl. 13.00.

En sejr til hjemmeholdet, samtidig med at Stenløse BK ikke vinder i Farum, vil sikre FIK førstepladsen i rækken, uanset resultaterne i sæsonens sidste to kampe.

Publiceret 19 May 2019 10:30

SENESTE TV

Barok i kirken

Onsdag den 3. juli lyder der velklingende barokmusik, som kan nydes i de helt rigtige omgivelser under Skibby Kirkes store hvælv, der gengiver stemningen og atmosfæren i musikken helt tæt på publikum.

Koncerten begynder klokken kl. 19.30, og du kan høre et helt nyt program med Bachs berømte Dobbeltkoncert for fløjte, barokviolin og cembalo, Vivaldis koncert "L'estro armonico” – Den harmoniske have, Couperins "Le Tic Toc Choc" – Vækkeuret, der løb løbsk! og ikke nok med det - Daquins "Le coucou" Gøgen, der ikke ville holde op med at kukke!

Programmet spilles af den italienske barokviolinist Roberto Falcone, fløjtenisten Mogens Friis og den svenske cembalist Anders Danman. Alle tre musikere er af international klasse med omfattende koncertvirksomhed både i Skandinavien og det øvrige Europa.