U15-spillerne fra FC Hornsherred har kæmpet sig frem til pokalfinalen - hvor de møder Slangerup.

U15-spillerne fra FC Hornsherred har kæmpet sig frem til pokalfinalen - hvor de møder Slangerup. Foto: Christian Lundgaard

Lokale hold tørner sammen i pokalfinale

FC Hornsherred og Slangerup kæmper på Right To Dream Park i Farum

fodbold Der er mere end blot den kommunale håneret på spil, når FC Hornsherreds U15-drenge søndag morgen krydser Kronprinsesse Marys Bro.

Selv om modstanderen Slangerup er næsten-lokal er der nemlig tale en fodboldoplevelse for livet for begge holds spillere.

De har kvalificeret sig til DBU's pokalfinale i U15 B-rækken, som bliver afviklet på Søndag 26. maj klokken 10:00 på Right To Dream Park i Farum.

Foruden den almindelige DBU-turnering, har de to klubber deltaget i knock-out-kampene i pokalturneringen, der blev skudt i gang i efteråret 2018. Og her har de altså haft så meget is i maven og kontrol over opspil og defensiv, at de er nået helt frem til den afgørende kamp.

"Drengene er meget opsatte og har sommerfugle i maven. Jeg forventer, det bliver en meget tæt og spændende kamp, og vi forventer at få masser af opbakning fra tilskuere, der tager med til Farum," lyder det fra FC Hornsherreds træner Christian Lundgaard.

Publiceret 16 May 2019 00:00

SENESTE TV