Glæde efter veloverstået DM i badminton

Alt kørte efter planen, da U-13-DM for hold blev afviklet i Frederikssund, Slangerup og Lynge

Der var ingen medaljer til lokale hold, da Frederikssund og Slangerup var blandt de tre byer, der i den forgangne weekend lagde hal-gulve til 1.400 badmintonkampe i U-13rækkerne

En syvendeplads til Slangerups CD-hold var således det lokale islæt i resultatoversigten..

Til gengæld forløb afviklingen af stævnet så glat, at man ifølge ungdomsformand Michael Sterh fra Slangerup Badmintonklub allerede nu så småt kan begynde at arbejde frem mod et tilsvarende arrangement:

"Det gik faktisk fantastisk. Vi er noget møre nu her, for det har krævet et stort arbejde, men vi kan glæde os over, at der er positive tilbagemeldinger over hele linien. Både fra de deltagende hold og fra forbundet, der har tilkendegivet, at vi godt kan sætte kryds i kalenderen nogenlunder samme tid næste år," fortæller Michael Stehr.

Efter at have afviklet U-13-DM to år i træk føler han, at afviklingen i de tre nordsjællandske byer måske godt kan bære et endnu større arrangement:

"Men ikke inden for samme år. Vi vil gerne have endnu mere hertil, men det vil være fantasitækning, hvis man tror, man både kan løfte opgaven med U-!3-DM og så et ekstra arrangement af samme størrelse. For det kræver virkelig meget arbejde og mange arme og ben undervejs at få det til at fungere," siger han til Lokalavisen.

Publiceret 15 April 2019 10:18

SENESTE TV

DEBAT: Skolepolitikken er i vejen for vores børn, folkeskole og Vinge

Fra 6. klasse skal eleverne på Ådalens Skole danne nye klasser, da de samtidig skal vælge linier med et særligt fokus.

De nuværende fire 5. klasser på skolen er overfyldte med med 25 til 27 elever pr. klasse, da de siden skolestarten er vokset med ca. en elev pr. klasse hvert år.

Derfor er det oplagt, at man efter sommerferien fordeler eleverne i fem klasser i stedet fire. Derved ville klasserne ligge tæt op af gennemsnittet for både Frederikssund Kommune og Danmark i øvrigt, og der ville være plads til nye elever, som flytter ind i Ådalens Skoles skoledistrikt, som jo dækker både byggeriet ved den gamle Oppe Sundby Skole og ikke mindst Vinge.

Men nej, byrådets uddannelsesudvalg har sagt ”nej” til at forsøge at finde pengene en ekstra klasse, efter at over 100 forældre på årgangen støttede en henvendelse til udvalget, der forklarede behovet for fem klasser efter sommerferien.

Skolen må godt lave fem klasser, men den får kun økonomi til fire.

Konsekvensen af, at vi ikke prioriterer folkeskolen, rammer flere steder.

Det går naturligvis hårdt ud over eleverne, som allerede nu lider under de store klasser, der proppes ind lokaler, der ikke bygget til 27 elever, mens lærerkontakten og mulighederne for at levere den diffentierede undervisning, som eleverne har krav på, bliver minimal.

Men vi er også nødt til at erkende, at skolepolitikken står i vejen for, at skolen kan tiltrække de lærere som den pt. mangler.

Det er ganske enkelt ikke gode arbejdsvilkår for en lærer at skulle undervise en overfyldt klasse med 27 elever.

Og så rammer det naturligvis også kommunens smertensbarn - Vinge.

Man må spørge sig selv hvor attraktivt det er at flytte til Vinge, hvis sønnike skal klemmes ind i distriksskolen som elev nr. 28 eller 29?