Trods 147 års erfaring tabte Svend Howald og Jørgen Christensen fra Frederikssund Husmoder BC deres første kamp ved Ældretræfs 15 års-jubilæum.

Trods 147 års erfaring tabte Svend Howald og Jørgen Christensen fra Frederikssund Husmoder BC deres første kamp ved Ældretræfs 15 års-jubilæum.

Igen rekordmange til Ældretræf for 15. gang

De 250 deltagere ved DGI's Ældretræf i Slangerup spillede sammenlagt 350 badmintonkampe

Af
Jesper Berg

sport "Det er alvor, men for sjov".

Indstillingen er klar hos Svend Howald og Jørgen Christensen fra Frederikssund Husmoder BC, da de ærgerlige sætter sig efter dagens første badmintonkamp ved årets Ældretræf i Slangerup. Ærgerlige, fordi kampen blev tabt.

Der var 250 deltagere ved årets udgave af Ældretræf i Slangerup Hallen.

Der var 250 deltagere ved årets udgave af Ældretræf i Slangerup Hallen.

"Der er alt for mange streger på gulvet. Lyset er ikke særlig godt til badminton. Og Jørgen og jeg har kun trænet sammen én gang tidligere. Vi kan altid finde gode undskyldninger for at tabe en kamp," smiler 71-årige Svend Howald.

"Jeg har spillet badminton mere eller mindre siden, jeg var 10 år, også på turneringsniveau, så konkurrencegenet er intakt," konstaterer Svend Howald, som sammen med makkeren Jørgen Christensen er to ud af 250 badmintonspilleren over 60 år fra hele Nordsjælland, der gennem dagen i de tre haller i Slangerup Hallen tilsammen spillede 350 kampe.

"Vi skal spille seks kampe, tre i herredouble og tre i mixdouble," fortæller 76-årig Jørgen Christensen, der hver tirsdag træner i Frederikssund Hallerne med klubkammeraterne fra Frederikssund Husmoder BC, der har 160 medlemmer over 60 år. Heraf er de 50 mænd, og 20 af klubbens badmintonspillere deltager i årets Ældretræf, som endnu en gang har rekordmange deltagere, da rekorden fra sidste år på 200 deltagere blev slået eftertrykkeligt.

Som vanligt var der kaffe og boller om formiddagen, og da alle kampe var afviklet, var der mulighed for fælles frokost.

Årets Ældretræf, som samtidig holdt 15 års-jubilæum, var arrangeret af DGI og RSL.

Flemming Christiansen og Elvin Karlsson i servekoncentration.

Flemming Christiansen og Elvin Karlsson i servekoncentration.

Pensionistbadminton er alvor for sjov.

Pensionistbadminton er alvor for sjov.

Blev der problemer med udstyret, var der mulighed for at supplere ved salgsboden.

Blev der problemer med udstyret, var der mulighed for at supplere ved salgsboden.

Resultaterne af de 350 kampe blev med sikker hånd registreret ved dommerbordet.

Resultaterne af de 350 kampe blev med sikker hånd registreret ved dommerbordet.

Frederikssund Husmoder BC var repræsenteret med 20 deltagere.

Frederikssund Husmoder BC var repræsenteret med 20 deltagere.

Flemming Christiansen, Jørgen Christensen og Svend Howald evaluerede den første kamp. Der var for mange markeringsstreger på gulvet, lød en af forklaringerne.

Flemming Christiansen, Jørgen Christensen og Svend Howald evaluerede den første kamp. Der var for mange markeringsstreger på gulvet, lød en af forklaringerne.

Publiceret 28 January 2019 12:40