Fjordbold vendte 0-3 til sejr

Sejrede på Nørrebro

Uden store profiler som Rasmus Johansson og Marco Aurelio præsterede FC Fjordbold et fornemt comeback i søndagens futsalkamp på udebane mod Nørrebro.

Nørrebro startede forrygende og førte ved halvleg med 3-1. Faktisk var det efter 12 minutter 3-0 til hjemmeholdet, men inden pausen fik Morten Hauglund reduceret.

Det var tilsyneladende lige det rygstød, som Fjordbold havde behov for, og det var et nærmest forvandlet skarpt mandskab, der kom på banen efter pausen.

Brian Mengel reducerede til 2-3 blot to minutter efter pausen, og senere kom også udligningen ved anfører Christian Andreasen.

Det blev 4-3 til Nørrebro knap halvvejs i anden halvleg, men så var Brian Mengel - der undervejs også tillod sig at misbruge et straffespark - gudskelov hurtig til at udligne til 4-4.

Herfra så gæsterne sig ikke tilbage, og Morten Hauglund scorede et regulært hattrick i løbet af kampens sidste ti minutter. 7-4 blev således slutresultatet i kampen, hvor der også var debut til FC Fjordbolds Jonas Skovengaard.

FC Fjordbold-træner Martin S. Hilstrup var naturligvis tilfreds med kampens udfald: ”Jeg synes vi spiller en rigtig fornuftig futsalkamp, og har en meget mærkelig følelse da vi pludselig er bagud 3-0 efter at have spillet ganske fint! Deres keeper står i den grad en fremragende 1. Halvleg og disker op med 3/4 vendensklasse redninger plus det løse. Men det glæder mig vi bevare hovedet koldt og køre på gennem hele kampen med en fremragende holdpræstation.”

FC Fjordbold har endnu tre kampe tilbage i 2018, startende med hjemmekampen mod FC Saget som spilles torsdag d. 13. december kl. 20.00 i Møllegaardhallen. Det er en kamp, hvor Fjordbold må påtage sig favoritværdigheden, da FC Saget fortsat har deres første point til gode efter fire nederlag på stribe.

Heller ikke i den kamp får FC Fjordbold glæde af Rasmus Johansson, der først er skadesfri igen efter nytår. Derimod vides det endnu ikke, om Marco Aurelio bliver klar til de kommende kampe, men så er det jo godt, at andre kan tage over.

Publiceret 03 December 2018 09:01

SENESTE TV

DEBAT: Skolepolitikken er i vejen for vores børn, folkeskole og Vinge

Fra 6. klasse skal eleverne på Ådalens Skole danne nye klasser, da de samtidig skal vælge linier med et særligt fokus.

De nuværende fire 5. klasser på skolen er overfyldte med med 25 til 27 elever pr. klasse, da de siden skolestarten er vokset med ca. en elev pr. klasse hvert år.

Derfor er det oplagt, at man efter sommerferien fordeler eleverne i fem klasser i stedet fire. Derved ville klasserne ligge tæt op af gennemsnittet for både Frederikssund Kommune og Danmark i øvrigt, og der ville være plads til nye elever, som flytter ind i Ådalens Skoles skoledistrikt, som jo dækker både byggeriet ved den gamle Oppe Sundby Skole og ikke mindst Vinge.

Men nej, byrådets uddannelsesudvalg har sagt ”nej” til at forsøge at finde pengene en ekstra klasse, efter at over 100 forældre på årgangen støttede en henvendelse til udvalget, der forklarede behovet for fem klasser efter sommerferien.

Skolen må godt lave fem klasser, men den får kun økonomi til fire.

Konsekvensen af, at vi ikke prioriterer folkeskolen, rammer flere steder.

Det går naturligvis hårdt ud over eleverne, som allerede nu lider under de store klasser, der proppes ind lokaler, der ikke bygget til 27 elever, mens lærerkontakten og mulighederne for at levere den diffentierede undervisning, som eleverne har krav på, bliver minimal.

Men vi er også nødt til at erkende, at skolepolitikken står i vejen for, at skolen kan tiltrække de lærere som den pt. mangler.

Det er ganske enkelt ikke gode arbejdsvilkår for en lærer at skulle undervise en overfyldt klasse med 27 elever.

Og så rammer det naturligvis også kommunens smertensbarn - Vinge.

Man må spørge sig selv hvor attraktivt det er at flytte til Vinge, hvis sønnike skal klemmes ind i distriksskolen som elev nr. 28 eller 29?