Oaks kunne juble efter sejren. Foto: 1 Down Photo

Oaks kunne juble efter sejren. Foto: 1 Down Photo

Første hjemmekamp i National-ligaen:

Oaks besejrede sølvvindere

200 tilskuere så Oaks vinde jævnbyrdigt opgør over Søllerød Gold Diggers

Frederiksund Oaks talentfulde football-drenge tog fredag mod sidste års sølvvindere, Søllerød Gold Diggers, i deres første hjemmekamp i National Ligaen – et hold, Oaks aldrig har slået.

Der var derfor store forventninger til kampen, og de små 200 fremmødte fans blev ikke skuffet.

Gold Diggers havde overraskende tabt deres førte kamp, hjemme, mod Aab 89'ers, så der var ingen tvivl om, at Gold Diggers' plan var at ”rette op på den fejl” i kampen mod Oaks! De løb dog ind i et usædvanligt velforberedt og veldisciplineret hjemmehold.

Oaks offense starter hurtigt på jorden, men stoppes 16 yards fra End Zone hvorefter Oaks' forsvar starter med en ”three -and-out”, og Gold Diggers måtte punte. Herefter scorede Oaks først et Field Goal til 3-0 og senere i første quarter et Touch Down til 9-0, begge sat ind af Patrick ”Homie” Tambour, dog med Troy Porter Jr. som medhjælper det sidste stykke ind over Goal Line..

Kampen gik nu over i defensivt meget stærk fase, hvor begge hold var ”vågne ved lågen” og ikke lod modstanderen score. Første sidst i 3. quarter fik Gold Diggers kronet en flot og lang angrebsserie med et kastet Touch Down og med ekstra point stod den nu 9-7.

Kampen var igen helt åben, særligt fordi Oaks' angreb ikke rigtigt kunne finde hullerne i Gold Diggers forsvar. Og derfor var det også velfortjent, at det var Oaks' forsvar, der afgjorde kampen, idet Sebastian Ploug sackede Gold Diggers' Quarterback og samtidigt fik revet bolden ud af hænderne på ham. Christian Casper Ketelsen var vågen, samlede bolden op og løb de små 50 yards tilbage til Touch Down. Og med ekstra point var Oaks nu foran 16-7, hvilket betød at Gold Diggers skulle score to gange for at vinde. Og det forhindrede Oaks' forsvar også på fornemmeste vis.

Nu skulle Oaks blot have én første down, for at kunne lade klokken løbe ud, og det sikrede altid stærkt spillende Simon Hoeg med at power run op igennem midten.

Herefter kunne Oaks tage et par så kaldte ”knæ”, og jublen kunne endelig bryde løs. Oaks havde for første gang nogensinde slået Søllerød Gold Diggers.

Søndag fulgte Oaks U16 så op med at lammetæve et Copenhagen Towers hold, der dog var noget afbudsramt, 70-20

Næste hjemmekamp i National Ligaen er den 20. maj kl. 14.00 på SmartGuard Field, Kornevænget 4, hvor Oaks tager imod Aarhus Tigers.

pressemeddelelse

Oaks scorer på Touch Down. Foto: 1 Down Photo

Oaks scorer på Touch Down. Foto: 1 Down Photo

Publiceret 30 April 2018 09:00

SENESTE TV