I elsker Rebecca Busk

Ropigen Rebecca Busk med de mange verdensrekorder er for andet år i træk blevet Frederikssund Avis' læseres favorit. Hun fik fire gange så mange stemmer som nummer to.

Af
Af Jonas Haugegaard

Ud af de ti kandidater til årets idrætsudøver har læserne af Frederikssund Avis kunne stemme på deres favorit. Og i lørdags blev favoritten fundet, da Frederikssund Avis og Nordea Frederikssund uddelte priser i Nordeas lokaler.
Det blev 13-årige Rebacca Busk fra Slangerup, der i 2008 satte fire verdensrekorder i maskinroning. Hun vinder dermed prisen for andet år i træk. "Den betyder meget for mig den her pris. Det er fedt, at folk synes om mine resultater," jubler rotalentet.

Slut med verdensrekorder

Og det må de virkelig gøre. For ud af 415 stemmesedler stod der Rebecca Busk på 202 af dem. Det er næsten fire gange så mange stemmer, som nummer to skrabede sammen.
- Jeg ved ikke, hvorfor folk stemmer på mig. Roning er jo ikke så omtalt, så jeg kan ikke se hvorfor. Måske fordi de ved, roning er en hård sport." Men i fremtiden er det ikke kun sporten, der bliver hård. Det gør modstanden også.
- Jeg er rykket op i aldersgruppen 13 til 18 år. Så jeg tror ikke, jeg laver flere verdensrekorder foreløbigt. Men måske slår jeg nogle andre rekorder," håber Rebecca Busk.

Publiceret 10 January 2009 17:00

SENESTE TV

Bro gør Hornsherred attraktivt: Investor vil bygge 100 boliger

Ikast-firmaet Klimahuse A/S har en ny udstykning med omkring 100 boliger på vej ved Selsøvej i Skibby. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Forslaget til en lokalplan for området er netop sendt til Frederikssund Kommune, oplyser Claus Keld Hansen, som er medejer af Klimahuse A/S til avisen.

Rejsegilde fejret med pølser og kakao

"Det er den bro, der kommer, som gør, at vi har kigget på den side af fjorden - det at man lige pludselig kan ramme Rådhuspladsen i København på tre kvarter, som nogle siger - eller det bliver i hvert fald væsentligt hurtigere end at køre omkring Roskilde. Skibby er en driftig by med en fantastisk natur, og der er alt det, man som familie har brug for, med nyt børnehus, skole og butikker," siger Claus Keld Hansen fra Klimahuse A/S til Frederiksborg Amts Avis.