Morten Lintrup er spidskandidat for Nye Borgerlige ved kommunalvalget.
Morten Lintrup er spidskandidat for Nye Borgerlige ved kommunalvalget.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Spidskandidaterne har ordet: Nye Borgerlige - nye i Frederikssund Kommune

Lokalavisen har stillet en halv avisside til rådighed for partiernes spidskandidater til det kommende kommunalvalg. Morten Lintrup fra Nye Borgerelige har som den første ordet

Af Morten Johan Lintrup, spidskandidat for Liste D
Blå bog, Morten Lintrup:

Jeg er 55 år, gift, ét fællesbarn, bosat i Frederikssund siden 1999, bygningsingeniør og HD. - Rådgivende ingeniør, IT-ansat og konsulent i den finansielle sektor gennem tre årtier og arbejder nu i Region Hovedstaden. Af natur indadvendt, men metodisk og pålidelig. Og efter valget i 2015 har jeg bare fået nok af festlige, udadvendte og upålidelige politikere.

Liste D, Nye Borgerlige er en ny størrelse ved kommunalvalget. Partiet blev stiftet efter folketingsvalget 18.06.2015, som en konstruktiv protest mod de bestående partiers mangel på handling svarende til ordene og løfterne på udlændingeområdet.

Vi kender det også i Frederikssund, hvor DF's viceborgmester valgte at sætte konservativ pænhed i højsædet og nu stiller op for C. Og især kender vi det fra Folketinget, hvor statsministeren i åbningstalen udstillede sin uvidenhed om islam med ordene “Integration handler ikke om [...] religion.”

Før valget i 2015 lovede selvsamme partiformand både en straksopbremsning på udlændingeområdet, og at han “ville passe godt på Danmark”. Det var tomme ord. Kort efter gik migranterne på motorvejen. Og en mellemøstlig kæmpefamilie, inkl. flere koner og med børn i stride strømme, skal stadig bare møde op ved grænsen og sige “asyl”. Så bliver den serviceret for et to-cifret millionbeløb. Hvorimod Anholt efter julestormen Urd i 2016 akut mangler 10 mio. til stormsikring. Som øen ikke kan få hjælp til. Suk.

Nye Borgerliges krav på udlændingeområdet:

1. Kriminelle udlændinge udvises ved første overtrædelse af straffeloven

2. Asylstop. (Tager FN imod udviste og afviste, kan DK evt. tage imod kvoteflygtninge)

3. Offentlig forsørgelse skal knyttes til statsborgerskabet

Står int. konventioner i vejen for disse fornuftsbetonede indgreb, må Danmark udtræde.

Her i Frederikssund blev Nye Borgerliges lokalforening stiftet 01/2016 som partiets kun anden lokalforening (efter Helsingør). Lokalt kan man ikke gøre så meget på udlændingeområdet, men det ville da være rimeligt, om kommunen krævede at kunne returnere bigamister, pædofile, kriminelle og øvrige åbenbart slette mennesker blandt migranter, som staten måtte anvise ophold i kommunen.

Konkret vil jeg i Byrådet især arbejde for ...

Udrulningen af Vinge-projektet skal følges tæt: Økonomien skal passe, og Vinge skal have en sund beboersammensætning

Broafgiften skal afskaffes. Motorvejen skal bygges færdig

Skatten skal sænkes

Pengespild på integration skal stoppes

Skolerne skal have friheden tilbage

De ældre skal have frisk mad og frie valg

Nye Borgerlige er det eneste parti, for hvem en afskaffelse af broafgiften er både et lokalt og et landspolitisk mål.

Publiceret: 13. Oktober 2017 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Frederikssund

Spild af penge!
Spild af penge!