Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Spidskandidaten har ordet: Det skal være mere trygt

Tryghed giver trivsel. Både for børn og ældre. Sådan lyder det fra Lars Thelander Bostrøm, der er Dansk Folkepartis spidskandidat til det kommende kommunalvalg

Lars Thelander Bostrøm, Borgmester- og spidskandidat for Dansk Folkeparti
#Frederikssundvalg17 Dansk folkeparti går til valg på bedre velfærd til alle borgere. Navnlig vore svage borgere kan nemt blive gidsler i en verden, hvor velfærden er truet, fordi nogle tager det for givet, at når man passerer den danske grænse, så har man ret til denne velfærd, som generationer af danskere har knoklet for at skabe gennem hele deres liv. Selvfølgelig skal vi hjælpe, men vi kan sagtens hjælpe i nærområderne af migranternes hjemland. Vi bruger i Danmark 33 milliarder kroner om året til at forsørge flygtninge. Penge der bliver taget fra vore svage borgere i samfundet.

Dette kan vi ikke være bekendt. Vi vil have værdig ældreomsorg. Vore ældre borgere skal behandles godt. Det vil sige god mad og regelmæssig rengøring.

Dansk Folkeparti vil have mere fokus på demensbehandling og have ansat mere personale i ældreplejen. Kommunalt ansatte skal kunne tale forståelig dansk og ikke bære religiøs hovedbeklædning.

Lokalt vil Dansk Folkeparti ikke gå på kompromis med borgernes sikkerhed. Vi vil have mere politi på gaderne og vore brandstationer skal være i en fornuftig afstand fra beboelse. Det skal også være nemmere og hurtigere at komme på sygehuset.

Kommunen laver lokalplaner, fordi vi har en vision om, hvad der bør være det mest fornuftige der skal ske med et område. Vi skal passe meget på ikke at pille for meget ved disse lokalplaner, så borgere bliver fanget af f.eks. et højhus som nabo. Så NEJ til rigide lokalplaner.

Skolerne skal have et fagligt løft og lederne skal være dygtige. Alt for mange børn og unge trives dårligt på skolerne. Dette kan vi gøre noget ved. Sygdomsfraværet blandt personalet skal ned, og vi må undgå dårlig vikardækning. Vi skal have en effektiv og konsekvent mobbepolitik. Et barn der ikke trives er heller ikke motiveret til en bedre indlæring.

Vi skal også den høje og personfarlige kriminalitet til livs. Politiet gør et godt stykke arbejde, men der skal flere hænder til. Vi bør også have flere professionelle sagsbehandlere, så vi undgår flere anbringelser og familier der går i opløsning.

Vi bor i en rigtig god kommune med masser af natur. Vi skal alle værne om vore omgivelser. Det skal være trygt at være borger i Frederikssund kommune.

Publiceret: 09. November 2017 01:12
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Frederikssund

Kandidater præsenterer “børnealliance”
Kandidater præsenterer “børnealliance”
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt