Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Søren Korshøj gæster Elværket

Fredag d. 20. april byder Elværket velkommen til trubaduren fra Tappernøje, Søren Korshøj.

Søren Korshøj er en historiefortæller, der har meget på hjerte. Han har sans for det danske sprog, og hans leg med sproget har da også indbragt ham en Danish Music Award og mange anmelderroser for hans beskrivelser af hverdagens Danmark.

Søren har gang i mange ting. Han arrangerer også hvert år en folke- og musikfestival på sin hjemegn med dans, sang og masser af musik. En travl mand med musik i blodet og sprog på hjernen.

På Elværket vil du opleve et finurligt spind af poesi, humor, eftertænksomhed og ikke mindst guitarspil.

Aftenen starter kl. 19.00 med fællesspisning af egen medbragt mad, inden koncerten starter Kl. 20.00. Der kræves entre.

JM.

Publiceret: 17. April 2018 11:07

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Frederikssund